Test: Amarra for Tidal - Bedre lyd fra streaming

Plus:

Gør lyden fra Tidal Hi-Fi mere raffineret, giver bedre dynamisk kontrast og rigere klang. God pris.

Minus:

Træg reaktionstid, når man navigerer, starter afspilning og skifter album, artist eller sang.

Siden musik-streaming begyndte for alvor med Spotify for nogle år siden, er der dukket utallige streaming-tjenester op. Spotify er stadig størst med over 75 millioner brugere, men efter at Apple købte Beats Music og kastede sig over musik-streaming, er Apple Music blevet en stor nummer to.

I den sammenhæng er Tidal – tidligere kendt som WiMP – ikke så store. Men de har fået en die-hard fanskare blandt audiofile, fordi de tilbyder musikken i såkaldt cd-kvalitet. Eller 16 bit PCM, som det hedder, hvis man skal være lidt teknisk.

Besøger man en hi-fi-butik eller en hi-fi-messe, eller læser hi-fi-pressen, nævnes Tidal stadig oftere. Du finder ikke nogen high-end producenter, der demonstrerer deres udstyr med musik fra Spotify. De bruger næsten alle sammen Tidal HiFi.

Det gør vi også. Grunden er, at vi slipper for at slæbe rundt på cd’er, vi kan have musikken lettilgængelig på Mac’en, og det går lynhurtigt at søge efter albums, artister og sange. Og når man lever af at bedømme lydkvalitet, er kvaliteten fra Tidal HiFi klart at foretrække frem for Spotify og Apple Music.

For mens de andre streamer musikken i komprimerede formater, som kompromitterer lydkvaliteten, lyder musikken bedre med Tidal, fordi de bruger de samme ukomprimerede lydfiler, som man finder på cd’er. Bare konverteret til tabsfri 16 bit/44,1 kHz FLAC-filer.

Men for nogle er det heller ikke nok.

Sonic Studio hedder et firma, der til daglig laver software til studiebrug, f.eks. cd-mastering. Men de var tidligt ude med en musikafspiller-app, der erstattede iTunes, og ved hjælp af deres egen algoritme og en avanceret equalizer lovede de bedre lyd fra musikken på Apples tjeneste.

Nu har de så kastet sig over Tidal og lavet Amarra for Tidal.

Ikke helt problemfrit

Den ligner Tidal-app’en til computere meget, men læner sig op ad Tidal-abonnementet, som man må have ved siden af. App’en er ikke særlig dyr – 40 dollars (knap 280 kr.) er ikke alverden for en app, og hvis den får musikken fra Tidal til at lyde endnu bedre, er det en lav pris at betale for musikfans med kræsne ører.

Amarra-app’en kan downloades og bruges gratis i 30 dage, før man skal købe en licens. Det er tid nok til både at lære den at kende og at finde ud af, om forskellen i lydkvalitet er stor nok til at retfærdiggøre udlægget.

Man behøver ikke at starte Tidal for at bruge Amarra-app’en. Første gang man åbner Amarra, skal man indtaste konto-oplysninger for sit Tidal Hi-Fi-abonnementet og derefter vælge scanning af Tidal-biblioteket og sine spillelister. Her støder man på det ene af to problemer med Amarra-app’en.

Selv om det er muligt at vælge en basal scanning, der kun tager de senest afspillede albums, spillelister og sange med, er det smartere at vælge den komplette scanning. Så lægges alt ind i Amarra-app’en og er senere tilgængeligt, uden at man hele tiden skal søge efter artister og albums. Ulempen er, at det tager meget lang tid at scanne det hele.

Men det er umagen værd. Ellers tager det længere tid at indlæse albums og sange.

Mere raffineret lyd

Skifter man mellem Tidal og Amarra, mærker man, at lyden er mere poleret, mindre rå i kanterne og har mere dybde end i Tidal-app’en. Små detaljer er tydeligere gengivet, der er lidt skarpere fokus, og den dynamiske kontrast opleves som stærkere. Der er ikke tale om store forskelle, men de er tydelige, når man lytter på et godt anlæg.

Jeg brugte to Mac’er under testen. Den ene koblet via USB til testopsætningen i vores lytterum med en McIntosh MA8000, Audio Research GSPre og GS150, Devialet D400, Rosso Fiorentino Elba, Sonus faber Olympica III og KEF Reference 5. Den anden koblet til en Fostex-hovedtelefonforstærker og et bredt udvalg af hovedtelefoner.

Hver gang trak Amarra-app’en det længste strå. På klassiske indspilninger som symfonier og operaer fik musikken mere luft under vingerne. Strygere og vokaler stod frem i lydbilledet med større klanglig kontrast til de andre instrumenter, og på jazz, rock og pop var den dynamiske kontrast bedre.

Spørgsmålet er således ikke – i hvert fald ikke for lyd-entusiaster – om man har brug for Amarra for Tidal, men hvorfor man ikke skulle købe den. Selv om det ikke er som at få et nyt anlæg, er forskellen i lydkvalitet mærkbar nok til, at det er et beskedent offer at gøre på nydelsens alter.

Man behøver hverken at være rig eller audiofil for at få glæde af bedre lyd fra Tidal HiFi – med Amarra for Tidal.

Læs hele testen hos Lyd & Billede