Spilanmeldelse: SPL-T er et mesterværk til din mobil

Jeg downloadede spillet SPL-T på min iPhone af ren og skær nysgerrighed. Folkene bag, det svenske spiludviklerfirma Simogo, som har base i Malmø, har en håndfuld bemærkelsesværdigt originale (og smukke) udgivelser bag sig, såsom det muntre rytmespil Beat Sneak Bandit, det gådefulde Device 6 og det poetiske The Sailor’s Dream. Flere af dem er prisbelønnede, så jeg havde ret høje forventninger, da jeg downloadede det lille spil med det meget minimalistiske udseende. Og lad det være sagt med det samme: Mine høje forventninger blev ikke bare indfriet, men oversteget i en grad, så jeg vil kalde SPL-T en nyklassiker. Som jeg nu er besat af, på samme måde som nogen kan blive det af Tetris og andre af Sudoku.

Det var bestemt ikke kærlighed ved første blik. I starten anede jeg faktisk ikke, hvordan jeg optjente mine point. Men spillets mekanikker åbenbarede sig langsomt og smukt, som en matematisk gåde, efterhånden som jeg forsøgte mig frem, igen og igen.

Grafikken i SPL-T er så simpel, at den nærmest ville kunne fungere på de oldgamle Atari-computere, man spillede Pong på i 1975. Der er to farver i spillet: sort og hvid. (Bonusinfo: Hvid kan udskiftes med gul, blå, grøn eller pink, hvis du ryster mobilen) Hvert nyt spil starter med sort skærm. Med et fingertryk begynder man herefter at placere skiftevis vandrette og lodrette hvide streger på skærmen i et stadigt mere komplekst mønster af halverede firkanter. Når fire helt ens firkanter rører hinanden, omdannes de til pointblokke, der ikke længere kan halveres. Jo længere man kommer i spillet, jo højere bliver tallene i pointblokkene og den potentielle indtjening, men jo besværligere bliver det også at manøvrere på den tiltagende knappe plads.

Der er flere finesser i pointjagten, som jeg vil skåne jer for at nedskrive i kringlede detaljer her. De beskrives i app’en (tryk på spørgsmålstegnet på startsiden) og åbenbarer sig for alvor, når man får spillet ind under huden. Og efterhånden som man bliver bedre til at økonomisere med pladsen og lægge strategier for sine klods-placeringer, bliver man tiltagende besat af sin pointjagt.

Da jeg første gang scorede over 60.000 point, var det en kæmpe sejr. I øjeblikket er min highscore 122.044, hvilket jeg ville have anset for svimlende højt for et par dage siden. Lige nu synes jeg, at være strandet på et plateau deromkring; i hvert fald med den strategi, jeg bruger i øjeblikket. Men videre vil jeg, for jeg ved, at verdensrekorden i øjeblikket er 453.245, og jeg skal nok få knækket nødden og få min highscore fordoblet på ny. Selvom jeg ikke aner hvordan endnu.

SPL-T er en helt forrygende, minimalistisk og alligevel vidunderligt kompleks genistreg, der viser, at man ikke behøver mere end to farver og en skarp idé for at skabe et komplet opslugende spil. Det er matematisk poesi for hjernen og en af årets bedste udgivelser – for bare 25 kr.