Fortsæt til indhold
Digitalt

Canons to nye kompaktkameraer giver ekstremt høj billedkvalitet

PowerShot G5 X og G9 X lover god billedkvalitet i en praktisk indpakning.

Lasse Svendsen, lyd og billede

De to nye kameraer er teknisk set ret ens, og begge bruger den samme 20 MP baggrundsbelyste billedsensor på en tomme.

Denne billedsensor har vi tidligere stiftet bekendtskab med i PowerShot G7 X og Sony RX100 IV, og den giver ekstremt høj billedkvalitet.

Da billedfladen er lidt større end normalt for et kompaktkamera, fanger den mere lys, og det fører til mindre støj og højere kvalitet.

Canon bruger her en Digic 6-processor, som ud over at borge for billedkvalitet også skulle gøre kameraerne ganske hurtige.

Canon PowerShot G5 X.

PowerShot G5 X er lidt mindre end G3X, men har indbygget elektronisk OLED-søger med 2,36 MP-opløsning, en 4,2 x zoom på 24-100 mm, der dækker de fleste motiver, og en god lysstyrke på f1,8-2, 8. Det skulle gøre kameraet velegnet til svagt lys, men samtidig give fine portrætter med sløret baggrund.

Canon PowerShot G5 X.

Som man kan se fra billederne, er G5 X rettet mod de mere dedikerede amatørfotografer, der ønsker et kamera med bedre kontrol over eksponering, lysmåling og fokus. Vælger man at fokusere manuelt, kan man bruge kameraets fokusmarkering (peaking), som viser hvor i motivet, kameraet fokuserer skarpt.

LÆS OGSÅ: Kan filme i komplet mørke

Praktisk på blandt andet makrofotografering.

Canon PowerShot G9 X.

Det endnu mindre PowerShot G9 X har lidt mindre zoom med 28-84 mm brændvidde og lavere lysstyrke f2,0-4,9, men det søgerløse kamera er langt mere lommevenligt. Canon siger, at det er mindre end forgængeren, PowerShot G7 X, som vi testede her.

Begge PowerShot-kameraer har touchskærm, Wi-Fi med NFC-tilslutning og fuldt manuel eksponeringskontrol på videooptagelse, hvis man ønsker det.

LÆS OGSÅ: Canons mindste systemkamera

PowerShot G5 X har desuden vipbar touchskærm.

Canon PowerShot G9 X.

Vejledende pris for PowerShot G5 X er 6.499 kr., og PowerShot G9 X koster 3.999 kr.

Artiklens emner
Canon