Borgerkrig i penthouselejligheden

Sunset, der er skabt af den prisbelønnede belgiske spiludviklerduo Tale of Tales, er et usædvanligt spil.

Som så mange andre computerspil foregår det under en konflikt (her en voldsom borgerkrig i et fiktivt sydamerikansk land), men i stedet for at spille som en hovedperson i frontlinjen, er man en rengøringsdame, hvis opgave bliver at folde historien ud (så meget som ens nysgerrighed tillader) i den ene time før solnedgang, hvor man én gang om ugen skal gøre rent i en luksuslejlighed i centrum af den fiktive, sydamerikanske by San Bavón.

Penthouselejligheden er ejet af rigmanden Gabriel Ortega, og mens du (immigranten Angela Burnes) udfører de ugentlige opgaver, folder du både hans og din egen historie ud.

For I er nemlig begge involveret i urolighederne på personlig vis – og måske, måske ikke, på samme side af den rodede konflikt.

Hver ny dag i spillet starter med en tur op på penthouseetagen i elevatoren, hvor dagens opgaver står skrevet på en lille seddel. Der er gulve og vinduer, der skal vaskes, tøj, der skal lappes, kunstværker og nye møbler, der skal pakkes ud.

Hver opgave, man udfører, sluger et bestemt antal minutter af den time, man har at gøre godt med, og nogle gange kan man kun lige nå at udføre det mest nødvendige. Særligt, hvis man er blevet forsinket af militærkontroller på gaden. Men for det meste er der god tid til at gå på opdagelse i lejligheden og lade historien folde sig ud.

Hver opgave kan, pudsigt nok, også udføres på to måder: flirtende eller neutralt. Vælger man at tage opvasken på en romantisk måde eller placere brikkerne på det Man Ray-designede skakbræt på koket vis, kan man gradvist få fyret op for romancen mellem Gabriel og Angela, selvom kommunikationen er begrænset til håndskrevne sedler og hvad man nu kan få meddelt til hinanden gennem møbelarrangementer og henkastet placererede magasiner.

Det er ret sjovt.

Det er dog også det mest engagerende element i spillet, på trods af tiltagende dramatiske begivenheder uden for lejligheden.

Det kan virke lidt komisk, når spillet tydeligvis gerne vil røre en med det eskalerende borgerkrigsdrama, at man som spiller egentlig mest bare tænker over, hvilke moves der nu skal til for at score sin arbejdsgiver. Måske er der en subtil kritik af menneskesindet gemt i dén spilmekanik.

Men selvom borgerkrigen (og den del af konflikten, der maser sig ind i lejligheden) ikke er vildt rørende, er Sunset en stemningsfuld spiloplevelse.

Det melankolske mood, forstærket af solnedgangen, der vælter ind gennem panoramavinduerne og bader hele lejligheden i lange skygger, bliver hængende, også når spillet er gennemført. Og jeg vil på det varmeste anbefale, at man bruger tid på at gå på opdagelse i detaljerne, såsom bogstablerne og den omfangsrige vinylpladesamling. Det er der, spillets bedste øjeblikke findes.