Computerspil skal gøre os mere poetiske

Computerspil og poesi er sjældent nært beslægtede, men det bliver de i computerspillet Elegy, der lader spilleren skrive sine egne digte.

Spillet prikker derfor endnu engang til spørgsmålet om, hvor lang tid der går, før computerspil bliver betragtet som en kulturform på lige fod med film, litteratur, kunst og musik. (se præsentations-video her)

I Elegy besøger spilleren tre fjerne og døde civilisationer, hvorfra lyrikken skal udspringe. Ordet Elegy (på dansk Elegi, red.) kan oversættes til klagesang, og det er da også triste beretninger, som er mest oplagte at nedfælde på tastaturet for spilleren.

I hver civilisation indtager spilleren forskellige roller. For eksempel som en kejser, der samler sine tropper før en nådesløs krig. Eller en skolepige på flugt fra bomber.

Mens spilleren bevæger sig gennem civilisationerne, følges en narrativ i form af tekst på skærmen. Men ind imellem mangler sætninger i fortællingen, og dem skal spilleren selv udfylde med prosa og poesi. Senere i spillet bliver det muligt at skrive frit og uden nogen form for hjælp. Spillets narrativ låner tekst fra den britiske poet Percy Bysshe Shelleys sonet "Ozymandias", John Keats "When I Have Fears That I May Cease to Be" og Lord Byrons "Darkness".

Ideen til spillet kom, da de to udviklere sad i Cambridge, nær Boston i USA, og tegnede visuelle fortolkninger af digte. Det viste sig efterfølgende, at folks fortolkninger af digtene var fuldstændigt forskellige:

"Hvis vi kunne lave noget, der bringer folks egne historier ud på den måde, så ville vi have noget virkelig interessant," fortæller Ziba Scott, en af Elegy-skaberne, til Wired.

Når Elegy er gennemført kan man printe sin egen fortælling ud eller dele den online med andre spillere.

Spillet er selvsagt på engelsk, og er derfor svært at spille for danske børn, men det giver det god inspiration til fremtidige spiludviklere.