Test: RugGear 900 er toughphonens seje storebror
Hvis du har brug for at have en tablet ved hånden, når du arbejder udendørs, er RugGear 900 et relevant bud.
Plus:
Den er lige så solid, som den ser ud til. Og charmerende på sin egen rustikke måde. Hvis du har behovet, er den pengene værd.
Minus:
Tung at slæbe rundt på og på ingen måde diskret. Ydelsen modsvarer ikke prisen sammenlignet med ikke-hårdføre tablets.
RugPad er en ultrarobust 6 tommers tablet fra RugGear, som også var repræsenteret i forsommerens test af telefoner til håndværkere og udendørsfolk.
Tablet’en er pakket ind i en gul og stort plasticskal, der får den til at ligne et stykke elektrisk værktøj. En gummi-“kofanger” tager af for stød og slag. Tre skruer holder dækslet til kortrummet på plads. Her er der plads til to SIM-kort og et SD-kort. Der er to Micro USB-porte til forbindelse med omverdenen, et hovedtelefonstik samt et DC-stik til opladning.
Funktioner og betjening
Betjeningen af RugPad er som på det fleste Android-tablets: Der er knapper til lydstyrke, tænd/sluk og reset samt en ekstra kameraknap. Alle sammen beskyttet bag en riflet gummibelægning. Home, tilbage og en genvejsmenu-knap optræder som soft-knapper i bunden af skærmen.
På grund af beskyttelseskappen skal der trykkes lidt hårdere end normalt på knapperne, men tablet’en reagerer i øvrigt hurtigt.
Tæthed og robusthed
RugPad er IP68-certificeret. Det er den højeste tæthedsgrad, og det betyder, at den er fuldstændig støvtæt, og at den kan tåle at være under vand ned til 1 m dybde i op til en time.
Benchmarks
Med et så barsk ydre ville det være en skuffelse, hvis indholdet ikke også var i den bedre ende. Heldigvis ligger der en fuldt moderne tablet under den sorte og gule plasticskal.
I den 3D-grafiktunge AnTuTu 4 benchmark-test klarer RugPad 13.744 point, hvilket er ganske udmærket. Geekbench 3 testen giver henholdsvis 1.083 (multi-core) og 323 (single-core). Det er igen udmærket og svarende til tablets i mellemprisklassen. Men til en pris, der svarer til luksusmodellerne fra de mere traditionelle producenter. Den stødsikre og vandtætte udførelse har rimeligvis sine omkostninger.
Konklusion
RugPad er til dem, der har brug for – og råd til – en tablet med ganske særlige egenskaber. Ingen anden tablet, som vi har haft i hænderne, har kunnet tåle blot en brøkdel af den mishandling, som vi har udsat RugPad for. Og det er i dét lys, karaktererne for funktionalitet og kvalitetsindtryk skal ses. Til almindelig brug er det dog at skyde gråspurve med kanoner.