Alle kan se dine skjulte Facebook-billeder

Ændrer du sprog på Facebook, dukker billeder og oplysninger frem, som ellers var skjult.

Artiklens øverste billede
Med den amerikanske funktion Graph Search kan man søge meget grundigere på steder, billeder og aktivitet, end på den dansksprogede Facebook-side.

Det fordrukne og halvnøgne billede, som man måske havde sørget for at skjule på Facebook, kan pludselig dukke op igen, hvis man ændrer sprog på tjenesten fra dansk til engelsk.

Det skyldes den amerikanske funktion Graph Search.

Med funktionen kan man søge meget grundigere på steder, billeder og aktivitet, end på den dansksprogede Facebook-side.

Skulle man have forsøgt at skjule afslørende billeder, inden jobansøgningen blev sendt af sted, vil den kommende arbejdsgiver med en simpel ændring i sprogindstillingerne kunne finde dem frem. Således kan man søge samlet på billeder af en person, uafhængigt af hvad der måtte være skjult på profilen.

Kommer også til Danmark

Forskellen skyldes en mellemperiode, hvor den danske version endnu ikke har indoptaget Graph Search som på den amerikanske. Det fortæller kommunikationsansvarlig for Facebook i Skandinavien Jan Frederiksson.

Han understreger dog, at der ikke er tale om en ændring i privatlivsindstillinger, men en udvidet søgemulighed. De oplysninger, man kan finde med Graph Search på den engelsksprogede side, ligger således også på den danske. Præcis hvornår Graph Search bliver en del af den danske version er endnu uvist.

"Man kan finde flere billeder ved at søge med Graph Search. Hvis man skulle finde billederne på den dansksprogede side, ville det nok tage op til et par dage. Der skal man ind og finde de personer, der har taget de billeder, man leder efter," forklarer Jan Frederiksen.

Brugerne har selv et ansvar

Jan Frederiksson påpeger, at Graph Search fra Facebooks side er tænkt som en service og en effektivisering af søgningen. Han erkender, at det er problematisk, at der lige nu er forskel på den danske og den engelske version af siden. Han mener dog, at det er brugernes eget ansvar at sikre, at deres profil ikke viser noget, de ikke vil have frem.

"Facebook opfordrer folk til at tænke over, hvem de bliver venner med  på siden og til at holde øje med, hvilke billeder der ligger af dem selv. Det er vigtigt, at man selv holder styr på sin profil," lyder det.

Ph.d. ved Københavns IT-universitet Sander Schwartz forventer, at der vil opstå utilfredshed hos de danske Facebook-brugere, når Graph Search funktionen bliver indført. Her er det ikke kun billederne, der vil skabe røre, men også søgemulighederne i forhold til al anden aktivitet på siden.

"Det vil helt klart skabe uro med de tråde, man kan trække mellem folks profiler. Forestil dig, at du kan søge på alle de personer, der har liket Pia Kjærsgaard i Københavnsområdet. Pludselig kan du søge på folk ude af sammenhæng med deres specifikke profil," siger Sander Schwartz, som ligeledes understreger, at det er den enkeltes eget ansvar, hvad der ligger af billeder og oplysninger på de sociale medier.

Vi vænner os til forandringerne

Sander Schwartz vil hverken tale for eller imod Graph Search-funktionen, men mener, at det vil gøre brugerne mere opmærksomme. Han mener dog også, at vi hurtigt vænner os til nye indstillinger og tiltag på Facebook.

"Hver gang Facebook laver om på funktioner og indstillinger, skaber det utilfredshed hos brugerne. Men vi glemmer det hurtigt igen, og så bliver det standarden. Da man indførte News Feeden omkring 2006 eller Timeline i 2011-2012, skabte det stor utilfredshed. Men i dag tænker man jo ikke over det. Jeg håber egentlig, at denne type designændringer giver brugerne en anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad de bør dele med Facebook."

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.