Fortsæt til indhold
Digitalt

Test: Tivoli Audio Radio Silenz skuffer på lyden

Tivoli Audio er kendt for sine fremragende radioer, og til dato har ingen lavet en bedre bordradio til 1.500 kr. end Model One. Derfor er de første hovedtelefoner derfra et spændende projekt.

Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Radio Silenz kaldes de. Øreklokkerne er naturligvis af træ, og man kan vælge imellem valnød, kirsebær og sort ask. Med en vægt på godt under 100 gram er de meget komfortable at have på.

Radio Silenz er beregnet til folk på farten, og de kompakte hovedtelefoner kan ikke alene foldes sammen og puttes ned i jakkelommen, de er også udstyret med aktiv støjdæmpning. Små mikrofoner opfanger støjen, der reverseres i forhold til musiksignalet og udligner så meget som 85 pct. af lyden fra ydersiden af hovedtelefonerne. Ifølge Tivoli Audio.

Da øreklokkerne er så små, at de ligger uden på øret, er der ikke plads til batterier indvendig. De sidder i en lille boks på ledningen. Som også huser strømafbryder, volumenkontrol og en lytteknap, man kan trykke ind for at dæmpe musikken.

Hovedtelefonerne ser pragtfulde ud. Hardware-kvaliteten er god, og de små øreklokkers udførelse er gennemgående tiltalende at se på.

Desværre er lydkvaliteten ikke i samme klasse som udførelsen.

Pris:

  • 1.199 kr.

Plus:

  • Relativt fyldig bas
  • God støjdæmpning
  • God bærekomfort

Minus:

  • Ubalanceret lydbillede
  • Blottet for klang-egenskaber

Læs hele testen her.