Fortsæt til indhold
Digitalt

Test af Revo Axis XS - Komplet radio

Alle forudsætninger er til stede for, at Revo Axis XS kan blive den eneste radio, du behøver. Få andre steder får du så meget for pengene.

Lasse Svendsen, Lyd & Billede

Hør bare her. Den kompakte bordradio har FM, DAB+, netradio, Wi-Fi og Bluetooth-tilslutning. Desuden er den obligatoriske iPhone- og iPod-dock på plads, og man kan også tilslutte andre lydkilder. Eller omvendt tilslutte radioen til anlægget i stuen eller til et par gode hovedtelefoner.

Kort sagt: Man kan ikke bede om mere. Revo-radioen er ikke bærbar, selv om den kun er 22 cm bred. Den skal tilsluttes strøm – og gerne stå ind mod en væg for lidt fyldigere bas, og så må man ikke spille for højt. Så er den rigtig god.

Når man pakker den ud og sætter den på plads, skal man gennem en installationsprocedure, som tager nogle minutter. Da søger den efter trådløst netværk, hvis det findes, og finder radiostationer og netradiostationer. Bare følg anvisningerne på den trykfølsomme skærm. Den kan også koble sig til delte spillelister over netværket (Wi-Fi), og man har hele tiden kontrol over indholdet på skærmen. Som gerne viser albuminformation, korte meldinger, reklame, vejret eller video, dersom radiostationerne sender den slags ekstra indhold.

Docking-stikket på toppen er kun til iPhones og iPods med det gamle 30 pin-stik; hvis man har en iPhone 5 eller en 5. generation iPod touch med Lightning-stik, skal man bruge en adapter. Eller en Bluetooth-adapter.

Pris:

  • 2.490 kr.

Plus:

  • Åbent og klart lydbillede
  • Wi-Fi og netradio
  • Praktisk touch-skærm

Minus:

  • Mangler basfylde
  • Begrænset lydeffekt
  • Ingen tonekontroller

Læs hele testen hos Lyd & Billede her.