Fortsæt til indhold
Digitalt

Test: Legende let fjernbetjening

Med Logitech Harmony Touch behøver du kun én fjernbetjening.

Åsa Warme, Lyd & Billede

Få ting er så stressende som at lede efter fjernbetjeninger; de har det ligesom med at gå op i røg. Enormt irriterende.

Logitech Harmony Touch landede i mine hænder, og jeg indså, at det var på tide. På tide at se, om en universel fjernbetjening var så kompliceret at programmere, som mange sagde, og så bekvem, som andre påstod.

Touch har stor touchscreen og knapper, som lyser i mørke. Du kan indkode – og dermed styre – op til 15 enheder, hvilket rækker ganske langt for de fleste.

Let at programmere

Oversiden er skinnende blank og temmelig glat, men knapperne har ikke samme glatte overflade, og undersiden er betydeligt mere grebsvenlig og har en form, som gør, at fjernbetjeningen ligger godt i hånden.

Det viser sig at være legende let at programmere Harmony Touch. Det var bare at hente computeren frem, følge anvisningerne på www.myharmony.com og tilslutte fjernbetjeningen via usb-stikket med den medfølgende ledning. Hurtigt og nemt havde jeg tv, Blu-ray, forstærkere og internetradio pakket i samme enhed.

Det her er en brugervenlig fjernbetjening – og den eneste, du behøver, vil jeg vove at påstå.

Brugervenlig funktion

Under min testperiode var der intet, jeg manglede, i form af indstillingsmuligheder til tv’et eller andet, som jeg bruger mere eller mindre dagligt. En rigtig god ting er, at du kan lægge dine foretrukne kanaler under favoritter, op til 50 kanaler.

Her kan du så efterfølgende se kanalerne på skærmen og vælge, hvilken kanal du vil kigge på, ved at scrolle gennem listen. Praktisk og brugervenligt!

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og til dig, som kan lide at sidde med fjernbetjeningen i hånden, når du ser tv, vil jeg løfte en advarende finger. Du kan nemlig ikke låse skærmen, som er strategisk placeret lige der, hvor tommelfingeren ligger mest bekvemt, hvilket gør, at der pludselig kan ske ting og sager, hvis du ikke holder tommelfingeren i ro.

Ordensmennesker placerer fjernbetjeningen i den medfølgende bordoplader, når den ikke er i brug. Rodehoveder kan fortsat forlægge deres fjernbetjening, men så har de i hvert fald kun én, de skal lede efter

Pris:

  • 1.399 kr.

Plus:

  • Enkel
  • Ergonomisk

Minus:

  • Ikke låsbar skærm
  • Høj pris

Læs hele testen hos Lyd & Billede her.