Fortsæt til indhold
Digitalt

Test: Fremragende kamera for begyndere

Begyndere får meget kamera for pengene i Sonys kompakte NEX-F3.

Lasse Svendsen, Lyd & Billede/Gear

Det er ikke bare lille og pænt, det er også billigt. Med en markedspris på et godt stykke under 5.000 kr. er NEX-F3 meget kamera for pengene. Hvis man vel at mærke er ude efter de fordele, som et kompakt systemkamera giver.

Kameraet hører til i den spejlløse klasse, uden integreret søger, og er ikke meget større end et kompaktkamera. Bare med udskiftelig optik og meget højere billedkvalitet i tillæg.

Usynlige forbedringer

Forbedringerne i forhold til forgængeren NEX-C3 er ikke så synlige. I NEX-F3 har Sony endelig fundet plads til en integreret opklappelig blitz.

Kameraet kan også bruges med Sonys glimrende eksterne OLED-søger (FDA-EV1S, ekstraudstyr), og det er endda mere lysfølsomt med op til ISO 16.000. Herudover har det fået ægte 1080 HD-video med stereolyd, mens 16 megapixel billedsensor og 3 tommers vipbar skærm er bibeholdt fra C3.

Skærmen kan vippes helt op, så man kan se skærmbilledet fra forsiden. Håndgrebet er lidt større, og kameraet ligger godt i hånden. Det sælges med den samme Sony E 18-55 mm f/3.5-5.6 optik med integreret optisk billedstabilisator, som kan leveres til alle NEX-modellerne.

Billedkvalitet

Mens kameraet har mistet forgængeren NEX-C3’s fordel med meget kompakte mål og lav vægt, er der ikke meget at udsætte på billedkvaliteten.

De allerfleste vil opleve, at NEX-F3 leverer glimrende billedkvalitet gang på gang, og hurtigt se, at det ligger i en helt anden klasse end kompaktkameraer. Og er fuldt på højde med spejlreflekskameraer fra Canon, Nikon og Sony i samme prisklasse.

Læs hele testen hos Lyd & Billede/Gear her.