Test: Bedste hovedtelefoner i klassen
At vælge hovedtelefoner er blevet stadig vanskeligere.
Markedet flyder over af forskellige varianter i alle prisklasser. Tidligere var der en håndfuld producenter med et sobert udvalg af hovedtelefoner – nu er antallet af producenter så stort, at vi næsten ikke længere kan tælle dem. Og udvalget er enormt.
Desværre er det ikke det samme, som at kvaliteten blomstrer. Mange af de hovedtelefoner, vi har testet de seneste år, leverer middelmådig lydkvalitet. Man må være villig til at betale for god lydkvalitet, og det betyder ofte firecifrede beløb for et par gode hovedtelefoner.
Høj lydkvalitet
Så snævres feltet ind, som det hedder, og kendere vil lede efter de store lydoplevelser blandt kendte mærker som Sennheiser, AKG, Audio-Technica, Denon og Beyer eller nogle af de nyankommne som HiFiMAN, Audeze og Ultrasone.
De færreste vil tænke på Shure. Og det er ikke så underligt. De har holdt sig til lukkede hovedtelefoner til studie og dj’s, og selv om de bedste af deres produkter – SRH840 og SRH940 – absolut kan hævdes at have høj lydkvalitet, regnes Shure ikke som en spiller i det gode selvskab af etablerede high-end producenter.
Fløjlslyd
Lydkvaliteten er absolut i topklasse. Shure har klaret at lave nogle åbne hovedtelefoner, som lyder fyldigere end sædvanlig for denne type ørestykker, men uden de lukkede ørestykkers følelse af, at lyden er lukket inde i hovedet. De leverer potent bas, er yderst balancerede med fortræffelig sammenhæng og lyder krystalklart fra bas til diskant.
Læs hele testen hos Lyd & Billede/Gear her.