Fortsæt til indhold
Digitalt

Guide: Vær pc-doktor på afstand

Det er ikke nemt at hjælpe venner med deres pc-problemer. Soluto kan hjælpe dig.

Redaktionen, Datatid

Du har måske prøvet det: En ældre ven ringer og spørger dog til råds om et problem med hans pc. Du vil gerne hjælpe ham, men det er svært, når han nu sidder så langt væk og ikke helt kan forklare, hvor problemet gemmer sig.

Måske fortæller han dog, at han ikke kunne afslutte en downloading af nogle filer. Du gætter på, at harddisken måske er fyldt til randen i forvejen. Men når du spørger ind til detaljerne, er det, som om du taler et fremmed sprog, din ven ikke forstår.

Jeg har brug for et program, som kan give mig adgang til venners computer og harddisk, så jeg kan løse problemet. Heldigvis findes det – nemlig den netbaserede tjeneste Soluto. Læs her, hvordan det engelsk-sprogede program fungerer.

Trin for trin: Hjælp andres pc’er

Log ind

Gå til www.soluto.com. Du skal registrere dig først. Hvis du har en Facebook-konto, kan du benytte detaljerne herfra på et øjeblik. Hvis du ikke er på Facebook, kan du registrere med en gyldig e-mail-adresse. Til sidst skal du aktivere din konto ved at følge instruktionerne i en e-mail, du modtager.

Installation

Så skal du downloade og installere softwaren på din egen computer. Du kan have op til fem pc’er registreret gratis. Hvis du vil have flere, kan du kontakte Soluto. Giv de enkelte pc’er et navn. Klik derefter på "Download to this PC". Det tager et par minutter at hente og installere programmet.

Overblik

Solutos brugerflade er meget enkel og ens, uanset hvilken computer du bruger programmet på. Hver maskine er opdelt i seks hovedområder. Det omfatter værktøjer, som kan løse fejl og uhensigtsmæssigheder i din computer. Oveni får du et overblik over din computers ydelse.

Hjælp nogle andre

Hvis du ønsker at hjælpe en ven eller et familiemedlem, skal du gå tilbage hovedsiden på din konto ved at klikke på Soluto-logoet øverst. Under listen over computere, ser du et "People I help"-vindue. Klik på Add someone-knappen i højre side og skriv mail-adressen for den person, som skal hjælpes.

Personlig besked

Klik på Add this person-knappen. Så får du et lille vindue med en kort besked til den person, hvis pc du vil have adgang til. Du kan redigere beskeden for at gøre den mere personlig, og så personen ikke tror, det er junk-mail. Modtageren får besked på, hvad han derefter skal gøre.

Fjernstyring

Når vennen eller familiemedlemmet har modtaget e-mailen, bliver de bedt om at downloade softwaren. Det anbefales, at de kontakter dig for at sikre din identitet. Det er det samme program, som vi hentede i trin 2, så der vil være en kort ventetid, mens der downloades og installeres.

Find problemet

Når programmet er installeret hos den person, du skal hjælpe, vil det kunne ses på din konto. Hvis du vil hjælpe flere personer, bør du give det et nyt navn for at holde personerne adskilt. Klik på ikonet "People I help" for at se den anden persons pc. Eventuelle problemer beskrives under beskrivelsen.

Ikke plads nok

Et klik på advarslen vil føre dig til den relevante menu – i dette tilfælde hardware. Problemet er her manglende harddiskplads, og så får du harddisk-indstillingen. Vi kan nu se, at der ikke kun mangler plads, men at disken trænger til defragmentering. Tryk på "Clear".

Det rette tidspunkt

Processen starter måske ikke lige med det samme. Måske fordi modtagerens pc står på standby, eller fordi du har for mange programmer kørende i baggrunden på samme tid. Med Soluto kan du pause og endda udsætte et program, som normalt går i gang samtidig med, at Windows starter.

Få hjælp tilbage

Vi har nu gennemført en oprensning af harddisken. Det gode er, at vennen eller familiemedlemmet kan returnere hjælpen, hvis du skulle få brug for hjælp til et problem på din computer. Når der første er forbindelse mellem to personer, kan de holde øje med hinandens maskiner.