Undgå fælderne på Facebook
Du er sikkert allerede på Facebook, men er i tvivl om flere vigtige detaljer på internettjenesten. Få svar på de vigtigste spørgsmål her.
1 Hvad er det?
Facebook er et socialt netværk, hvor du kan møde andre mennesker i en social kontekst, nærmest et digitalt bytorv, hvor der kun er mennesker, som du kender. Du kan chatte privat, dele sjove oplevelser med andre, organisere begivenheder og meget mere. Facebook er helt gratis og vil ret sikkert fortsætte med at være det. Økonomien skabes af målrettede annoncer, som eksponeres på baggrund af dine personlige informationer.
2 Hvordan melder jeg mig til?
Det er nemt. Gå ind på www.facebook.com og udfyld felterne med de ønskede oplysninger, dvs. dit navn, e-mail-adresse og fødselsdato. Det sidste blandt andet for at undgå, at unge mennesker udsættes for upassende annoncering. Men også for at dine venner kan sende dig fødselsdagshilsner.
Du kan dog skjule den slags oplysninger, hvis du ikke bryder dig om, at andre kender dem. Til sidst skal du udfylde en captcha, klikke på et link i en e-mail, så du kan bekræfte, at det er dig, som har tilmeldt dig og ikke en anden.
3 Hvilken information skal jeg give?
Som udgangspunkt behøver du ikke give nogle informationer overhovedet, men når du gør det, er det nemmere at finde venner og starte dialogen på Facebook. I begyndelsen opfordres du til at give din e-mail-adresse og dit Skype-kontaktnavn. Du kan skrive informationer om din skole, universitet eller arbejdsgiver for at finde mennesker, som du måske kender.
Og du kan indsætte et billede af dig selv, enten et eksisterende billede eller et billede taget med dit webkamera. Det er en god ide at tage et billede, for hvis du har et almindeligt navn, og nogen prøver at finde dig ved at vælge mellem alle, der har det samme navn, så kan fotoet hjælpe dem.
4 Hvordan finder jeg venner?
Når du har indskrevet tilpas mange oplysninger, vil Facebook begynde at foreslå dig venner. I standardvisningen ser du måske en boks i højre side af skærmen, hvor der står ”Personer, du måske kender”. Hvis der virkelig er tale om mennesker, du betragter som venner, klikker du på Tilføj ven-knappen. Du får flere forslag, hvis du klikker på Find venner i det blå bånd øverst.
5 Andre metoder?
Hvis du leder efter en bestemt person, som de andre værktøjer ikke har fundet, går du til den lille hvide søgeboks øverst og skriver navnet på denne person. Søg nu gennem forslagene, mens du tjekker billederne. Forhåbentlig finder du den person, som du leder efter. Hvis det er et almindeligt navn, skal du måske klikke dig igennem flere sider. Hvis ikke der er gevinst, kan du i stedet prøve at tjekke vennelisten for venner, du allerede har fået.
6 Hvordan stopper jeg sludderet?
Dette er det største dilemma på Facebook: snakkepapegøjer, som hyler op hele tiden på statusopdateringerne. Du vil ikke droppe dem som venner, selvom du kan: Gå ind på listen over alle venner, vælg personen, klik på knappen Venner ude til højre, og vælg Fjern ven i rullegardinet. Du kan også nøjes med at stoppe deres opdateringer ved at holde markøren over deres billede i vennelisten og derefter over knappen Abonnement er oprettet og til sidst klikke på Fjern i rullegardinet.
7 Kan jeg slippe af med et foto?
Hvis en ven har lagt et billede af dig på Facebook, dukker det automatisk op på din tidslinje øverst, så alle dine venner kan se det. Hvis det ikke er et billede, du er stolt af, kan du nemt fjerne det ved at klikke i krydset øverst til højre i billedet.
8 Hvordan beskytter jeg min information?
Hvis du ikke gør noget, vil Facebook dele ret gavmildt ud af dine informationer. Også andre mennesker end dine venner kan få meget at vide om dig. Det kan være positivt, men selvfølgelig også være et problem. Klik på den nedadvendte pil øverst til højre og vælg Privatindstillinger. Klik derefter på et af de fem links nederst på siden – afhængigt af, hvad det er, du ønsker at regulere.
9 Er Facebook farlig?
Generelt er Facebook et ufarligt sted. Og det er alle tiders til at holde forbindelsen med gode venner. Men indimellem dukker der en besked op, som virker unormal. Måske giver en bekendt dig et fantastisk tilbud, for eksempel en gratis iPad. Måske skriver en ven noget, der slet ikke passer med hendes stil.
Det er ikke sædvanligt, men det sker, at der opstår sikkerhedshuller i Facebook, og du bliver udsat for sære tilbud eller henvendelser. Problemerne fjernes som regel hurtigt, men for en sikkerheds skyld bør du ikke klikke på noget, som ser upassende ud.
10 Kan jeg melde mig ud igen?
Hvis du ikke bryder dig om Facebook, ikke bruger tjenesten eller bare gerne vil fjerne din identitet fra den sociale tjeneste, kan du deaktivere din konto. Så kan du ikke ses af andre brugere, men du kan genaktivere kontoen senere, hvis du fortryder.
Du finder linket under Kontoindstillinger > Privatindstillinger. Du kan også lukke din konto for bestandigt. Linket til denne handling er urimeligt svær at finde, men det er her: https://ssl.facebook.com/help/contact.php?show_form=delete_account. Men tænk dig godt om, før du foretager denne lukning, for alle uploadede billeder og kommentarer på Facebook forsvinder.
LÆS OGSÅ: Digitale spor blotlægger dit liv
LÆS OGSÅ: Nu ryger vennerne i skraldespanden