Test: Pladespiller med digitale evner

Ikke sådan at forstå, at knitren fra gamle lp'er er væk.Til det behøves en ordentlig gang pladevask, men dynamikken og hurtigheden minder mere om cd end lp. Det er den digitale tidsalders påvirkning, som har ændret kravene til lydkvalitet. Eller i det mindste forventningerne. For lad os indrømme det, de færreste pladespillere fra 80'erne havde det ferske cd-medies lynhurtige og præcise dynamik.

Min erfaring er, at nyere pladespillere har nærmet sig cd-mediets lydmæssige fortrin med stormskridt, men de bedste af dem heldigvis uden at hælde barnet ud med badevandet.

Med baggrund i vore test er vi kommet frem til, at god lyd starter ved ca. 3.000 kr. Med en Rega P2-pladespiller med pickup. Har man et mindre budget, anbefaler vi Argon TT-1.

Kendere derimod vil være villige til at lægge flere penge på bordet, hvis de kan være sikre på, at lydkvaliteten er betydeligt bedre. Mange af dem vil rette fokus mod for eksempel en dyrere Rega, Michell eller Pro-Ject-pladespiller. Her er mekanikken, tonearmen og udførelsen bedre, og med en god pickup er også lyden bedre.

Hos Hanss Acoustics får man næsten i pose og sæk. Det hidtil ukendte tyske firma har taget pladespillerne fra tidligere Amari Acoustics – også de relativt ukendte – og finpudset det meste. Denne pladespiller starter på godt og vel 5.500 norske kr. uden arm og pickup, men findes her i testen som komplet færdigmonteret pakke med arm og pickup til 10.000 norske kr.

Live-optagelse af Autumn Leaves med Keith Jarrett trio fra dobbelt lp'en Still Live fik det til at svinge godt. Gulvbassen lød fortræffeligt fyldig med meget god dynamisk kontrast. Trommerne fik godt med vægt bag de dybeste toner, og som på klaveroptagelser med Beethoven var lydbilledet stort og rummeligt. På den anden side kunne jeg ønske mig mere energi i diskanten og større detaljerigdom i lydbilledet. En løsning kan være en endnu bedre pickup, som Ortofon 2M Black.

Bækkener og lilletromme fik ikke det snert, jeg havde ønsket. Og de højeste toner klingede ikke ordentligt ud. Et tjek af nåletrykket viste korrekt værdi, så jeg justerede armvinklen lidt op. Det hjalp. De øvre toner kom bedre med, og diskanten faldt på plads i lydbilledet. Mellemtonen åbnede sig med et op, og klaverets klangfarver blev flere. Samtidig følte jeg, at stereoperspektivet blev tydeligere.

Radioheads OK Computer lyder generelt mørkt. Med mørke klangfarver og mange af de små detaljer lidt bag i lydbilledet. På No Surprises fik jeg både klokkespilstonerne fra vibrafonen og guitarriffene, som bærer store dele af lyden, godt frem. Bastrommen og bassen kunne være skarpere defineret, men til gengæld er bassen langt mere solid og mægtig, end man kan forvente af en billigere spiller. Vokalharmonier lød forbavsende luftige og tydelige. Lydbilledet er godt nok mørkt, men man hører klart og tydeligt, hvad Thom Yorke synger.

En spiller for fremtiden

Med lidt fastere defineret bas og luftigere diskant ville Hanss Acoustics T-10 være landet på en sekser. Men det er strengt taget det eneste, jeg har at trække ned for, og til denne pris siger mine erfaringer med spilleren en stærk femmer. Den er let at sætte op, giver brugeren mange justeringsmuligheder og spiller meget flot med den medfølgende pickup. Med Regas RB301-arm kan den desuden vokse med opgaven i større grad end mange andre spillere i prisklassen. Den arm kan man sætte næsten, hvad man vil, af pickupper på, og med den solide spiller som base har man årevis med hygge fra vinylsamlingen i vente.

Læs hele testen af Hanss Acoustics T-10 på Lyd & Bilde HER

LÆS OGSÅ: Stortest: Otte pladespillere