Nu kan du få et billigere Apple-ur – her er Apple Watch SE
Designet er mere skrabet og processorkraften knap så stor, men ellers giver Apple Watch SE dig meget af det samme som Apples bedste ure.
Det blev ikke til en ny iPhone forleden, men til gengæld blev vi præsenteret for en ny iPad Air og ikke mindst et par ure.
Apple Watch Serie 6 er den nye topmodel, men sammen med den lancerede Apple for første gang også et billigere alternativ.
Friske features
Apple Watch SE er udstyret med Retina-skærm, Digital Crown med haptisk feedback, som vi forventer af et Apple-ur, og der er nyere højttaler og mikrofon optimeret til bedre lydkvalitet for telefonopkald, Siri og Walkie-Talkie.
Skærm og design er dog lidt mere kluntet end det Apple 6, og den S5 System in Package, som leverer kræfterne, er ikke helt på niveau med Apples nyeste chip.
Der er imidlertid Bluetooth 5.0 kompas, og du får glæde af en ny barometrisk højdemåler, som kan registrere små stigningsændringer over jordhøjde, helt ned til omkring 30 cm.
Læs også: Apple dropper Intel - bruger deres egne processorer i Macs fremover
Med Nødopkald SOS på Apple Watch kan man hurtigt tilkalde hjælp og kontakte alarmcentralen med et enkelt tryk på en knap. Faldregistrering bruger en tilpasset algoritme og det nyeste accelerometer og gyroskop i Apple Watch SE til at registrere, når en bruger falder.
Mikrofonen bruges til at måle de omgivende lydniveauer, og Apple Watch SE giver besked, hvis decibelniveauet er steget så meget, at det kan forårsage skader.
Nyt styresystem
Med WatchOS 7 er der syv nye urskivemuligheder, herunder Striber, Kronograf Pro, GMT og Kunstner. Dertil kommer nye sundhedsfunktioner og funktioner til måling af fysisk aktivitet, herunder lavt VO2 Max-område, søvnregistrering, automatisk registrering af håndvask og nye træningstyper. Den indbyggede kort omfatter cykelvejvisning, mens Siri tilbyder oversættelse.
Funktionen Indstil familie i WatchOS 7 giver hele familien adgang til Apple Watch, så børn og ældre familiemedlemmer i husstanden, som ikke har en iPhone, også kan få glæde af forbindelses-, sikkerheds- og fitnessfunktionerne i Apple Watch. Børn kan bruge kommunikations- og tilpasningsfunktioner, når som helst få adgang til Nødopkald SOS, prøve kræfter med aktivitetscirkler og benytte en ny tilstand kaldet Skoletid, som kan hjælpe dem med at bevare fokus, når de deltager i undervisning derhjemme eller i klasseværelset.
Læs også: Ny spiltjeneste på vej fra Apple
WatchOS 7 tilbyder også optimerede funktioner til ældre, lige fra en forenklet start- og konfigurationsproces til en opdateret ekstra stor urskive, der viser klokken med et enkelt blik. Ældre kan desuden nyde godt af en ny Health Checklist i appen Sundhed på iPhone, det gør det muligt at spore, om sundhedsfunktioner som faldregistrering er aktiveret, i én central visning.
Apple Watch SE (GPS) fås fra 2.299 kr., og Apple Watch SE (GPS + Cellular) fås fra 2.699 kr. De to ure kan bestilles fra i dag og er klar til levering samt ude i butikkerne den 18. september – altså i dag.