Fortsæt til indhold
Digitalt

Samsung går nye veje med sine helt trådløse earbuds

Buds Live er et anderledes på bud på helt trådløse in-ears. De små bønner tilpasser sig ørets form og har intelligent teknologi til at lukke lyd ind og ud, så du kan være i kontakt med omgivelserne, samtidig med at du fordyber dig i din yndlingsmusik.

Rasmus Elm Rasmussen

Helt trådløse in-ears er fortsat en relativt ny produktkategori, og der bliver flittigt eksperimentet med at finde den helt perfekte form.

Måske Samsung har ramt dem med sine nye Buds Live, der i hvert fald må siges at være et friskt og anderledes bud på helt trådløse in-ears.

Det er ikke så mærkeligt, at de har gået under dæknavnet ”Beans”, for de ligner unægteligt små bønner. Idéen er, at de tilpasser sig formen af dit øre og dækker det indre af det frem for at stikke ud, ligesom mange af de konkurrerende modeller gør.

Foto: Alt om Data

Tilpasser sig omgivelserne

Det særlige design gør desuden, at Buds Live lukker helt til i øret, og derfor har Samsung brugt kræfter på at skabe intelligent teknologi, der kan finde ud af at lukke præcis den lydinformation ind, der er nødvendig, og ellers lukke effektivt af med aktiv støjreduktion, så du kan nyde musik i fred og ro.

Læs også: Samsungs nye foldbare flagskibsmobil afsløret

Lyden er fintunet af AKG med 12 mm højttalere og en basport, som skal sikre, at du får en detaljeret og fyldig lyd.

Lyden i telefonopkald skal desuden være af fineste kvalitet takket være tre mikrofoner og en Voice Pickup Unit, der skal få det til at føles, næsten som om du er i det samme rum som den, du taler med.

Batterilevetiden er seks timer med ANC aktiveret, og du får 21 timer yderligere i æsken. Ved fem minutters opladning er der strøm til en times musik.

Ligesom Galaxy Note 20-mobilerne fås Buds Live i den nye Mystic Bronze-farve og derudover i Mystic Black og Mystic White.

Læs også: Samsungs nye foldbare mobil er lynende hurtig – her er Galaxy Z Flip 5G

Foto: Alt om Data
Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk
Artiklens emner
Samsung