Test af superzoom-kameraer

Smartphonen har taget livet af det engang så populære kompaktkamera. Men det er også smartphonens skyld, at der er udviklet små billedsensorer, som også kan bruges i superzoom-kameraer – forholdsvis kompakte kameraer med enorm rækkevidde og evne til at få små eller fjerne motiver til at fylde hele billedet.

Når man skal konstruere et meget kompakt kamera, starter man med at vælge den mindst mulige billedsensor. En lille billedsensor giver nemlig frihed til at gøre objektivet tilsvarende småt. I dag kan det lade sig gøre at klemme fire eller flere kameraer ind i en smartphone.

Da billedsensorer fremstilles på samme måde som mikrochips, kan man også komme op på et meget højt antal pixel (billedpunkter). Eksempelvis er Samsung Galaxy S20 Ultra udrustet med et vildt kamera på 108 megapixel. Men jo mindre en billedsensor er, desto mindre lys kan den opfange, så resultatet bliver en masse billedstøj i svagt lys.

De tre superzoom-kameraer i denne test er udstyret med en billedsensor i størrelsen 1/2.3”. Den aktive flade på sådan en sensor måler 6,17 x 4,55 mm og har et areal på 28,07 mm2 – mindre end 1/30 af en såkaldt Full Frame-sensor på 36 x 24 mm eller 864 mm2.

Se også: Nu kan du få et Raspberry Pi-kamera til udskiftelige objektiver

Med sådan en lille sensor kan Canon bygge et objektiv med et optisk zoområde på 65 gange fra 21 mm vidvinkel til 1365 mm supertele, og det fylder, vejer og koster kun en brøkdel af et paparazzo-objektiv til et professionelt systemkamera.

Optisk og digital zoom

Kameraer har to former for zoom. I den første, optisk zoom frembringes zoomeffekten af objektivet, så billedkvaliteten i princippet er konstant over hele området. Med den anden, digital zoom beskærer kameraets processor motivet på skærmen og skaber en udsnitsforstørrelse, som man lige så godt kunne lave i et billedbehandlingsprogram.

Hvis man bruger 10 x digital zoom, reduceres antallet af aktive pixel til 1/10 af billedsensorens kapacitet, og resultatet kan blive tilsvarende grovere afhængigt af, om motivet egner sig til processorens algoritmer.

Jo mere man zoomer ud til længere brændvidder, desto større bliver risikoen for rystede optagelser. Som tommelfingerregel burde man i filmalderen vælge en lukkertid svarende til den valgte brændvidde. Hvis den er 500 mm, skal lukkertiden være 1/500 sekund eller kortere, hvad der kræver masser af lys.

I dag kan optisk billedstabilisering heldigvis udrette mirakler og kompensere med en effektivitet svarende til 4-5 blændetrin, så man i eksemplet kan skyde uden synlige rystelser ved 1/30 sekund. Under vanskelige lysforhold eller ved brug af lang zoom er det dog altid en god ide at investere i et stativ.

Se også: Spejlreflekskameraer: Seriøse skud

Selv om et superzoom-kamera først og fremmest giver mening ved fotografering udendørs, har ingen af de tre testede modeller nogen særlig beskyttelse mod fremmedlegemer og væske.

Vi taler af dyrekøbt erfaring, når vi fortæller, at blot en let byge kan tage livet af elektronikken i et kamera. Fint støv og pollen er mindre farligt, men hvis strandsand kommer ind i et pinocchio-objektiv med flere koncentriske rør, virker det helt bogstaveligt som grus i maskineriet. Den typer skader er ikke omfattet af normal fabriksgaranti.

Læs testene her:
Sony Cyber-shot DSC-HX99: Småt er smukt – og dyrt
Canon PowerShot SX70: Laaaaang zoom
Panasonic Lumix DC-TZ95: Vild zoom i kompakt rejsekamera