Sådan spotter du de falske annoncer på nettet

Google lukkede sidste år 2,3 milliarder annoncer, blandt andet fordi de var falske og forsøger at narre oplysninger fra forbrugerne.

Artiklens øverste billede
Når du surfer rundt på nettet, ligger der også mange annoncer i kanten af skærmen - de såkaldte bannerreklamer. Dem skal du holde dig fra at trykke på. Foto: Colourbox

Der er reklamer og annoncer overalt på nettet, og desværre er det ikke dem alle, der har rent mel i posen.

Mediegiganten Google lukkede nemlig 2,3 milliarder annoncer sidste år, hvilket svarer til seks millioner annoncer om dagen.

Mange af dem blev lukket, fordi de var falske, mens andre brød selskabets regler om for eksempel hadsk tale.

Ifølge kommunikationschef for Google i Danmark Jesper Vangkilde er der sket en stor stigning i antallet af falske annoncer, der vil narre oplysninger fra dig eller inficere computeren med virus.

Derfor kan det være godt at vide, hvordan man skelner de slemme annoncer fra de uskyldige, hvilket næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed Anette Høyrup kan hjælpe med.

Selv om de falske annoncer er blevet sværere at gennemskue, er det stadig muligt, siger hun.

- Den gamle tommelfingerregel med, at et tilbud i en annonce kan være for godt til at være sandt, holder stadig. Så det skal forbrugerne stadig være opmærksomme på, siger Anette Høyrup.

Netop det råd er også blevet aktuelt i en anden sammenhæng, forklarer Anette Høyrup.

Sidste år kom det frem, at kendte danskere som Anders Matthesen og Jes Dorph Pedersen havde fået misbrugt deres navn i falske artikler.

Netop de falske artikler er blevet nogle svindleres indgangsvinkel til at lokke folk i fælden, fortæller Anette Høyrup.

- De prøver at lokke os ind på en artikel, som ligner noget fra et kendt medie, og her indgår så den falske annonce, som eksempelvis kan reklamere for bitcoins eller lignende, siger hun.

Når du surfer rundt på nettet, ligger der også mange annoncer i kanten af skærmen - de såkaldte bannerreklamer.

Dem skal du også være opmærksom på, fortæller Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed.

- Bannerreklamer skal du passe på og nok helt holde dig fra at trykke på. Der er nemlig en risiko ved dem, idet at de kan være falske og være inficerede, siger Henrik Larsen.

Han råder derfor til at være kritisk over for, hvilke tilbud du klikker på. Men han fortæller også, at du ikke skal lade dig skræmme fuldstændig af, at der er falske annoncer derude.

- Vi skal huske, at langt de fleste annoncer er legitime, og det er vigtigt, at man kan annoncere på internettet. Derfor er det bekymrende, hvis vi bliver bange for at klikke på annoncerne, siger Henrik Larsen.

/ritzau fokus/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.