Fortsæt til indhold
Digitalt

Kendt realitystjerne er mest risikabel at søge på online

Navnet Kim Kardashian leder hen til flest hjemmesider med malware og phishing i Storbritannien.

Hvis man er nysgerrig efter at læse nyt om modellen, realitystjernen og skuespilleren Kim Kardashian, så pas på ikke at lande på en hjemmeside, der forsøger at placere vira på din pc eller fiske personlige oplysninger ud af dig, skriver BBC.

»Vi lever i en verden, hvor tempoet er højt og mulighederne mange for at søge informationer om kendte fra kulturverdenen og sociale medier. Vi anbefaler, at man holder sig til troværdige nyhedskilder,« understreger Raj Samani, chefudvikler hos cybersikkerhedsfirmaet McAfee.

McAfee påpeger, at mange it-kriminelle misbruger kendisser til at lokke folk til at klikke på links, der fører til lyssky hjemmesider. Siderne kan installere malware på brugernes computere eller stjæle personlige oplysninger samt kodeord.

De mest risikable briter at søge på i 2018 til nu er næstefter Kim Kardashian, supermodellen Naomi Campbell, Kourtney Kardashian, sangeren Adele og Love Island-værten Caroline Flack.

Blandt amerikanske kendisser er skuespilleren Ruby Rose den mest risikable at søge på.

McAfee opfordrer også til, at man har sine sikkerhedsprogrammer slået til og holder dem opdateret. Tallene er opgjort for britiske hjemmesider.