Annonce
Digitalt

Lav benspænd: Du kan ikke modstå den digitale fristelse

Det kan være næsten umuligt at undgå de digitale distraktioner, for det ligger allerede i fingrene. Lav benspænd for at gøre det lettere for dig selv.

Fristelsen er næsten umulig at modstå, for det ligger allerede automatisk - og ofte ubevidst - i fingrene. Foto: Anita Graversen

Klik, klik, klik. På få sekunder er man gået fra at være nærværende i et klasselokale til at have vendt sin fulde opmærksomhed mod sit Facebook-feed på en lille skærm.

Og når man først er suget ind af den digitale distraktion, kan det være svært at løsrive sig igen.

Det er måske ikke chokerende, at en mobiltelefon i timen kan stjæle opmærksomheden fra undervisningen. Så kan eleverne ikke bare lade være?

Lav benspænd med apps
  • Appen "Space" giver overblik over, hvor tit og hvordan du bruger din telefon. Appen lærer løbende mere om dit forbrug og kommer med anbefalinger - eksempelvis hvilke apps der skal have lov at afbryde dig.
  • "Quality Time" og "Moment" sporer også dine digitale vaner og laver statistik over det. Herefter kan man få skræmmende informationer, som hvor mange procent af sit vågne liv, man bruger på sin telefon.
  • "DinnerMode" og "Dinner Time" er apps, der skal sikre, at du er mobilfri i en periode - eksempelvis under aftensmaden. Indstil appen til et tidsrum, og nyd at være koblet helt af.
Kilder: komputer.dk, dr.dk, tv2.dk, spine.dk

- Eleverne irriteres faktisk selv over denne dynamik, og der er ofte tale om en nærmest ufrivillig tiltrækning, som de bekæmper ved at opstille forhindringer for den vanemæssige udførelse af disse adfærdsmønstre, fortæller Jesper Aagaard.

Han er adjunkt ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og har skrevet en ph.d.-afhandling om digital distraktion i klasseværelset. Her spurgte han ind til netop fristelsen ved de digitale enheder, og han fandt ud af, at det hænger tæt sammen med elevernes hverdagsbrug af teknologier.

Fristelsen er næsten umulig at modstå, for det ligger allerede automatisk - og ofte ubevidst - i fingrene.

Eleverne er omgivet af de digitale enheder i dagligdagen, og fordi de ofte bruger sider som Facebook, så er de login-manøvrer, det kræver for at komme på, blevet kropsliggjort.

Jesper Aagaard sammenligner det med, når man helt automatisk taster sin pinkode på betalingsterminalen.

- De unge går altså på Facebook uden at tænke over det. Det er ikke noget, de bevidst vælger, og de gør det hverken, fordi de er dumme eller dovne. De er blot vant til at håndtere computere på specifikke måder, som også sidder i fingrene på dem, når de er i skole, forklarer lektor Jesper Aagaard.

Derfor er strategien at gøre fristelsen så lille som mulig. For eksempel ved at lukke Facebook-fanen eller internetbrowseren eller klappe den bærbare computer sammen.

- En gang imellem benytter de endda programmer designet til at blokere specifikke hjemmesider eller afbryde internetforbindelsen, siger Jesper Aagaard og tilføjer:

- Disse lavpraktiske manøvrer - eller benspænd - gør to ting: De fjerner fristelsen, og så tvinger de eleverne til at blive opmærksomme på, at de er på vej til at forlade timen, så de ikke gør det automatisk og uden at tænke over det.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her