Annonce
Digitalt

Guide: Opret og beskyt dine kodeord på en nem måde

Med programmet True Key håndterer du alle dine loginoplysninger fra samme sted med et enkelt kodeord, et fingeraftryk eller dit ansigt. At være sikker har aldrig været nemmere.

Fotos: altomdata.dk

Hvis du er træt af at administrere flere adgangs-koder, så er True Key måske noget for dig.
Programmet er en praktisk håndsrækning til adgangskoder, og det er nu tilgængelig som en udvidelse til Microsoft Edge. Du kan bruge bruge den til at gemme personlige oplysninger såsom adgangskoder, og du logger ind med et enkelt klik.

Dine legitimationsoplysninger og hemmelige data er beskyttet af en primær adgangskode. True Key er kompatibel med Microsoft Hello (tilgængelig på udvalgte enheder), hvilket betyder, at du kan logge ind med dit ansigt eller fingeraftryk. Når du har fulgt opsætningsguiden, skal du blot klikke på ikonet ”Indstillinger” og ændre dit sikkerhedsniveau fra ”Basic” til ”Advanced”.

Se også: Ny app gør det enkelt at parkere

True Key gemmer op til 15 brugernavne gratis. Har du brug for mere, koster Premium-udgaven 149,95 kroner.

1. Download True Key

Åbn Microsoft Store og skriv ”True Key” i app-butikkens søgefeltet. Klik på appens ikon, og derefter på knappen ”Hent”. Nu downloades True Key-appen. Når installationen er færdig, klikker du på ”Start” for at åbne Edge. Vælg ikonet for Indstillinger øverst til højre i browser-billedet og derefter ”Udvidelser”.

2. Afslut installationen

Edge-browseren viser en meddelelse om, at en ny udvidelse er installeret. Klik på den lange knap ”Slå den til” for at aktivere True Key. Nu vises et nyt skærmbillede, som fortæller, at installationen af True Key afsluttes. Når det er sket, åbnes en ny browser-fane automatisk, så vent et øjeblik.

Se også: Netto sætter 12.000 tons madvarer billigt til salg på ny app

3. Opret din True Key-profil

Klik på ”Kom i gang”, og indtast navn, mail og en primær adgangskode, som du skal bruge for at få adgang til dine oplysninger. Adgangskoden skal være på mindst otte tegn og indeholde både store og små bogstaver, tal og symboler. Klik på ”Ok, næste” og indtast den primære adgangskode for at bekræfte.

4. Tag en rundtur

Du får en meddelelse med detaljer om True Keys funktioner. Klik på ”Forstået” for at gå videre. Vil du have en gennemgang, så klik på ”Start rundvisning”. Du får et basalt overblik og kan hurtigere komme i gang. Klik på ”Udført”, når du har afsluttet turen. Sørg for at bekræfte mailadresse, inden du fortsætter.

5. Tilføj et login

I Edge åbner du en hjemmeside, hvor du skal bruge legitimationsoplysninger, som du vil gemme. Mens du indtaster brugernavn og adgangskode, ser du True Key-ikonet ved siden af hvert felt. Når du er logget ind, klikker du på ikonet True Key øverst til højre for at få vist dine logins. Klik på et for at logge ind automatisk.

Se også: 3D Creator [TEST]: Verdens billigste 3D-scanner?

6. Opret sikre adgangskoder

Med True Key kan du generere sikre adgangskoder til sider, du ofte besøger. Gå ind på siden og registrer en konto. Klik på True Key-ikonet i adgangskodefeltet. Nu åbnes prompten for kode-generatoren. Klik på ”Vælg profil” for at tilknytte din profil til adgangskode. Oplysnin-gerne føjes automatisk til True Key.

7. Tilføj eller rediger et login manuelt

True Key gemmer automatisk loginoplysninger for besøgte sider. Ellers kan du tilføje manuelt. Klik på ikonet True Key øverst til højre på skærmen for at tilføje. Du kan også angive et sigende navn, webadresse, brugernavn og adgangskode. Vil du redigere, så kør musen hen over og klik på blyantikonet.

Se også: Guide: Få styr på din musiksamling

8. Hold på endnu flere hemmeligheder

Du kan gemme flere slags data. Klik på ”Sikre noter”, derefter ”Tilføj ny”. Indtast titel og detaljer. Noterne kan være i bestemte farver. Klik på ‘Gem’. Du kan også klikke på ”Tegnebog” for at tilføje specifik information, for eksempel et kreditkortnummer. Du kan tilføje et ubegrænset antal noter og tegnebogsposter.

Artiklen er publiceret i samarbejde med altomdata.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her