Annonce
Digitalt

Facebook har fjernet 73 procent mere terrorpropaganda

Kunstig intelligens har hjulpet Facebook med at spore og fjerne mere terrorpropaganda, oplyser selskabet.

Mængden af opslag relateret til terror er dog ikke i nærheden af mængden, som Facebook fjerner for "nøgenhed eller seksuel aktivitet". Foto: Matt Rourke/AP

1,9 millioner billeder, videoer og opslag med propaganda for terror har i de første tre måneder af 2018 fået Facebook til at skride til handling. Det har enten været i form af at fjerne materialet, suspendere brugere eller kontakte myndigheder.

Det oplyser selskabet bag det sociale medie.

De sidste tre måneder af 2017 var mængden af terrorrelateret materiale, der blev slået op på Facebook 1,1 millioner. Dermed er mængden steget med 73 procent.

Det er dog ikke ens betydning med, at der er mere terrorrelateret materiale på Facebook.

I Facebooks egen forklaring på, hvorfor selskabet har ageret over for så meget mere materiale, kan man læse, at det skyldes bedre overvågnings- og søgemekanismer.

Det har gjort, at Facebook kunne gå tilbage og finde gamle opslag, der har ligget på Facebook i op til flere år.

Tidligere har Facebook i højere grad været afhængig af, at andre brugere anmeldte materiale, som blev lagt op på Facebook.

Debat: Det er på tide at regulere de digitale platforme

Med brug af kunstig intelligens har Facebook ifølge deres egen analyse fået bedre søgemetoder, der også tillader mediet at opsnuse materiale i eksempelvis lukkede grupper, hvor medlemmerne ikke melder hinandens opslag.

Af det materiale, som Facebook har handlet på, blev 99,5 procent af materialet fundet, før en bruger anmeldte det.

Mængden af opslag relateret til terror er dog ikke i nærheden af mængden, som Facebook fjerner for "nøgenhed eller seksuel aktivitet".

Her har 21 millioner billeder, video og opslag udløst en eller anden handling fra Facebook.

Facebook måler også, hvor mange gange et opslag, billede eller video er blevet set, før Facebook har fjernet det.

For hvert 10.000 opslag, billede og video, der er blevet set på Facebook, har syv til ni ifølge det sociale medie selv indeholdt nøgenhed eller sex.

Facebook har tidligere oplyst, hvor mange gange myndighederne i de forskellige lande har ansøgt om oplysninger fra Facebook. Denne oplysning er endnu ikke oplyst for 2017.

2,5 millioner opslag, billeder og videoer er blevet fjernet, fordi Facebook kategoriserer det som hadefulde ytringer.

Begrebet dækker over "direkte angreb på personer baseret på race, etnicitet, seksualitet, sex, køn, kønsorientering eller handicap".

Også det er et udtryk for en mere aktiv linje fra Facebook. Det er 56 procent mere end de sidste tre måneder sidste år.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Det er på tide at regulere de digitale platforme

Antonio Tajani, Europa-Parlamentets formand

Facebook/Cambridge Analytica-skandalen er en advarsel til politikerne om, at de har pligt til at forhindre misbrug. Samtidig skaber den en mulighed for at minde vores medborgere om, at EU allerede beskytter dem.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
altomdata.dk

Tilmeld dig Altomdata.dk's nyhedsbrev

Flere nyheder på Altomdata.dk
Annonce
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her