Test: 9 prisvenlige Bluetooth-hørepropper

Da vi begyndte at teste trådløse in-ear hørepropper, måtte man hoste op med 1.500-2.000 kroner for at få noget anvendeligt. De billigere propper var dårligt bygget, havde ustabil forbindelse og kort rækkevidde, og de lød forfærdeligt. Men udvikling og prispres har gjort, at man nu kan få helt acceptable hørepropper meget billigere end det.

I denne test har vi sat barren omkring 1.000 kroner, og hvis man holder lidt øje med butikspriserne, kan man sikkert slippe endnu billigere.

Vi blev overrasket over, hvor meget bedre de overkommelige hørepropper er end for bare et par år siden. Konstruktionerne virker ikke skrøbelige, og nogle er endda ekstra holdbare, så de kan bruges til træning. At de understøtter bedre lydoverførsel i form af aptX eller AAC, er ikke ualmindeligt. Og der er gavmildt tilbehør. Der medfølger forskellige størrelser øredutter til dem alle, og næsten alle tilbyder en form for beskyttelse til transport.

Testkriterier

Vi bad producenterne om trådløse hørepropper i prisklassen omkring 1.000 kroner. Byggekvaliteten blev sammenlignet med dyrere produkter for at se, om det var sparet på holdbarheden.

Vi så også på tilbehøret, på hvor nemme de var at tilslutte og bruge, samt hvor behagelige de var at have på.

Hørepropperne blev forbundet til en Sony Xperia smartphone, der understøtter højopløst lyd. Vi lyttede derefter til en playliste downloadet i højeste kvalitet for at vurdere lydkvaliteten.

Læs hele testen på lydogbillede.dk

Upraktiske men vellydende

Med en bedre placering af batteriet kunne vi klart anbefale Audio-Technicas hørepropper.

Hørepropperne fra Audio-Technica kunne have været testens bedste køb takket være den fremragende lyd. Selve propperne er pænt designet og godt konstrueret. Men detaljerne trækker det samlede indtryk ned. Batteriklodsen på ledningen ser alt andet end elegant ud og kommer let til at hive i ledningen. Det er en klar ulempe, når propperne sidder løst i forvejen. Og at klemme den fast på tøjet ser heller ikke godt ud. Hvis man kan leve med det, kan de dog være en mulighed.

Læs hele testen af Audio-Technica ATH-CKR55T

Vellyd til lavpris

Byron BT er næsten lige så gode som deres dobbelt så dyre storebror og dermed noget af et kup.

Byron BT ligner deres dobbelt så dyre storebror BTA på mange måder. De virker lige så velbyggede, har et lige så elegant design og er nemme at have med sig. De er endda bedre på ét punkt, da man slipper for ladestation og kan bruge et almindeligt ladekabel. Propperne sidder dog ikke særlig godt fast, men kræver næsten, at man bruger vingerne. Det mest imponerende er, at de har næsten lige så god lyd, omend ikke helt så elegant.

Læs hele testen af Beyerdynamic Byron BT

Generøse og bastunge

Med Degauss Labs Vice får man ekstra tilbehør, ekstra holdbarhed og ekstra meget bas.

Degauss Labs giver meget værdi for pengene. Hørepropperne virker godt konstrueret og er endda sprøjtetætte. Vi har aldrig set nogen tilbyde så mange ekstra dutter, hvilket betyder, at man kan få perfekt pasform. Vice virker som et kvalitetsprodukt, hvor detaljerne er gennemtænkte. Vi får også rigelige volumenressourcer og masser af bas. Desværre lidt for meget af sidstnævnte til vores smag, da den nemt overdøver sangstemmer og detaljer i musikken.

Læs hele testen af Degauss Labs Vice

En usofistikeret skuffelse

Focal gør sig selv en bjørnetjeneste ved at prøve at konkurrere med lavprismærkerne.

Når der står Focal på æsken, forventer man god byggekvalitet, smarte løsninger og raffineret lyd. Desværre har Spark Wireless ingen af delene. De virker plasticagtige, har en irriterende batteriklods på ledningen og lyder mere råt end elegant. Bassen er ganske vist god, og de lyder ikke forfærdeligt. Bare … forkert. Focal burde nok have gjort som andre hi-fi-producenter og have lavet nogle mere eksklusive høretelefoner med en lyd, der svarer til det, kunderne forventer af mærket.

Læs hele testen af Focal Spark Wireless

Raffinerede og medrivende

JBL har bevaret alle fordelene fra forgængeren og finpudset lyden yderligere.

Vi havde meget godt at sige om Everest 110’s forgænger, og JBL har klogt nok ikke ændret på det, der fungerede. Trods den pudsige form sidder de godt i ørerne, og takket være dutter med vinger bliver de også siddende. Batterilevetiden er god, og betjeningen er okay. Eneste ankepunkt er, at et etui ikke indgår. Man har bevaret den medrivende lyd, men slebet de skarpe kanter af, så det ikke bliver trættende i længden. Et behageligt bekendtskab!

Læs hele testen af JBL Everest 110

Smarte men upassende

Dårlig pasform og en svag basgengivelse trækker et par ellers lovende hørepropper ned.

Vi er normalt glade for Plantronics BackBeat sportshørepropper, men GO 3 er beregnet på musik. Det ses bl.a. på, at de ikke er lige så vandtætte. Men også på, at de ikke har samme medrivende basgengivelse. Det kan skyldes, at de ikke sidder særlig godt i ørerne, så man ikke får den forsegling, der kræves. Det er synd, for de er ellers veldesignede, og vi kan godt lide, at man kan få en pung til opbevaring, der også oplader hørepropperne.

Læs hele testen af Plantronics Backbeat Go 3

Flotte men mislykkede

RHA har ikke kun droppet ledningen, men også lydkvaliteten på MA750.

Vi var meget glade for den kablede model RHA MA750, der koster halvt så meget som denne trådløse variant. Men desværre lader det til, at RHA har haft problemer med at kappe ledningen. Den trådløse forbindelse er ustabil, og lydkvaliteten er blevet dårligere med en generende skarp diskant. Det er synd, for ellers er MA750 Wireless af udsøgt kvalitet, og de sidder skønt. Batteritiden er glimrende, og de oplades hurtigt. Men det hjælper ikke, når lyden ikke når de samme højder.

Læs hele testen af RHA MA750 Wireless

Glimrende alternativ

CX 7.00 har næsten lige så god lyd som Sennheiser In-Ear Wireless, men til en lavere pris.

At sætte en krave på et par trådløse hørepropper er et vovestykke. På den ene side er det godt ved længere tids lytning, og man slipper for tunge propper. På den anden side er det lidt akavet, især hvis man har en trøje med krave på. Der medfølger en pose til transport, og de kan ikke være i lommen. Man får fire størrelser silikonedutter med.

CX 7.00 er en mere simpel variant af Momentum In-Ear Wireless med plast i stedet for læder og en pose i stedet for et etui. Men prisen er bedre. De har samme problem med, at knapperne sidder på indersiden af kraven, så man må famle lidt for at finde dem. Men det glemmer man hurtigt, når man begynder at høre musik.

Det er ikke rock-hørepropper, og man får ingen dundrende bas, men den går dybt nok og er både markeret og kontrolleret. Lyden er afbalanceret og relativt neutral, uden at det bliver kedeligt. Det gør CX 7.00 til gode allround-hørepropper til varieret musik.

Konklusion

Hvis man har luret på Sennheisers Momentum In-Ear Wireless, men synes, at de er for dyre, så er CX 7.00 et godt alternativ. Så længe man kan leve uden læder og fancy etui, er det her et mere fornuftigt valg. Batterilevetiden er god, og propperne sidder skønt, også efter længere tids brug. Man må dog affinde sig med bøjlen rundt om nakken, og at de ikke kan stoppes i lommen. Men når det gælder lydkvalitet, kommer de tæt på, og de trives godt med al slags musik.

Læs hele testen af Sennheiser CX 7.00BT

Unikke og underlige

Med lige så mange specielle fordele som ulemper er målgruppen for Stadion smal.

Urbanears Stadion virker virkelig som et par niche-hørepropper. På den ene side sidder de sikkert og kan tåle sved, men mangler den bas, man gerne vil have til fitness. På den anden side lyder de rigtig godt, men lækker for meget lyd til kontoret eller bussen. Hvis man har sarte ører og ikke vil have propper, der går ind i øregangene, kan Stadion være et perfekt kompromis til udendørsaktiviteter. Hvis man altså kan affinde sig med det mærkelige design.

Læs hele testen af Urbanears Stadion