Annonce
Hus

Hvor meget må du bruge dit fritidshus?

Det er ikke tilladt at bo i sit sommerhus hele året, da sårbare landskabstyper skal beskyttes og fastholdes som rekreative områder. Der er dog heldigvis mulighed for dispensation for reglerne.

Når man ejer et fritidshus, vil de fleste gerne bruge det så meget som muligt. Men der er regler for, hvor meget man kan bruge det – afhængig af f.eks. antal ejerår, civil status og virksomhedsdrift.

Danskerne elsker fritidshuse. Vi er vilde med at tilbringe tid i naturen – ved stranden, i skoven og ved klitterne – samtidig med, at vi har mulighed for at gå hjem og lave mad, sove i en varm seng og bruge internettet. Men når vintersæsonen sætter ind, er de fleste nødt til forlade deres fritidshuse, da det ifølge loven kun er tilladt at bo der ubegrænset i sommerperioden – det vil sige fra 1. april til 30. september. I vinterhalvåret må fritidshuset ikke bruges til overnatning udover i kortvarige ferieperioder og weekender. Det skyldes, at man fra myndighedernes side vil sikre, at fritidshusområderne fastholdes som rekreative områder, og at man ønsker at beskytte sårbare landskabstyper. Desuden skal sæsonordningen sænke behovet for at oprette nye fritidshusområder i værdifulde områder og langs ubebyggede kyststrækninger.

Dispensation er mulig

Tine Nielsen, arkitekt og fagekspert i Bolius.
Der er dog mulighed for at få lov at bo i sit fritidshus hele året, hvis du har ejet dit sommerhus i otte år og enten er førtidspensionist, efterlønsmodtager, modtager af fleksydelse eller er over 60 år og på pension. Man må også bo i huset hele året, hvis det blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til fritidshusområde.

»Hvis du er pensionist og kun har ejet dit hus i fem år, er der et rimeligt grundlag for at få dispensation fra kommunen. Der er dog ingen garanti, for så snart der er tale om en ansøgning om dispensation, er det op til den enkelte kommune, om dispensationen skal gives. Der er i hvert fald generelt åbnet op for muligheden, så det kan kun betale sig at søge,« forklarer Tine Nielsen, der er arkitekt og fagekspert i Bolius, Boligejernes Videncenter.

Der er også mulighed for dispensation, hvis man ejer en dagligvarebutik eller en anden virksomhed, og det er nødvendigt for virksomhedens drift, at man opholder sig i fritidshuset hele året. Men også personer, der fejlagtigt har fået oplyst af kommunen, at de kunne bo lovligt i fritidshuset hele året, da de købte ejendommen, kan søge om dispensation.

Flere helårsbeboere koster

Jan Howardy er bestyrelsesformand i Fritidshusejernes Landsforening.
Jan Howardy er bestyrelsesformand i Fritidshusejernes Landsforening, og han har været med til at udarbejde otiumsreglen, der giver mulighed for helårsbeboelse til pensionister og andre grupper. Foreningen mener dog ikke, at det ville være hensigtsmæssigt at åbne op for, at der kommer endnu flere helårsbeboere.

»Grunden til, at alle ikke skal kunne bo i fritidshuset hele året, er ret praktisk. Fritidshusområder har som regel grusveje og septiktanke og kan derfor ikke klare helårsbeboelse. Så stiger udgifterne til vedligeholdelse, og vi har dokumentation for, at vejbidraget stiger drastisk i foreninger med mange helårsbeboere, fordi vejene bliver kørt op om vinteren,« siger han og fortsætter:

»Områderne er simpelthen ikke bygget til, at der skal komme postbude, gæster eller skolebusser hele året.«

Et sted, hvor foreningen mener, der bør strammes op, er i de kommuner, der tillader dækadresser og proforma-adresser. Det sker nemlig, at folk har en falsk adresse inde i byen, men bor ude i fritidshuset både sommer og vinter.

Bliver nemt en glidebane

Regeringen har i sin vækstplan foreslået, at man helt fjerner den såkaldte otteårsregel og udvider sommersæsonen med en måned i hver ende, så den kommer til at vare fra 1. marts til 1. november. Den plan mener Fritidshusejernes Landsforening ikke vil være gavnlig.

»Vi er klart imod, at man udvider sommersæsonen. Vi mener, det er et farligt område, fordi det kan være i strid med EU’s sommerhusprotokol, hvor hovedpunktet er, at fritidshusområder ikke er til helårsbeboelse,« siger Jan Howardy, der er bange for, at vi i det øjeblik, vi udvider med en måned, risikerer at komme i karambolage med EU.

»En enkelt måned ekstra bliver hurtigt til en måned mere,« siger Jan Howardy.

Hvornår må du bo i fritidshuset hele året?

Du må bo i dit fritidshus hele året, hvis du opfylder et af disse krav:

  • Du har ejet dit fritidshus i otte år og er enten før-tidspensionist, efterlønsmodtager, modtager af fleks-ydelser eller over 60 år og gået på pension.
  • Du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde.
  • Du har fået dispensation af den kommune, som fritidshuset ligger i.

Hvem kan få dispensation?

Kommunen, hvor fritidshuset ligger, kan i særlige tilfælde give tilladelse til at bo i et fritidshus hele året. Det gælder for:

  • Ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og andre virksomheder, når det er nødvendigt for virksomhedens drift.
  • Personer, der fejlagtigt har fået oplyst af kommunen, at de kunne bo lovligt i fritidshuset hele året, da de købte ejendommen.
  • Personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan få en rimelig tilværelse i fritidshuset.
  • Folkepensionister, der har ejet et sommerhus i fem år (de får først ret til helårsbeboelse efter otte år).
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Analyse: Forstå nervekrigen hos Frederiksens ikke-støttepartier

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), får svært ved at undslå sig en skæbnesvanger forhandling, hvis hun vil være statsminister. Nervekrigen er allerede i gang hos ikke-støttepartierne, og parlamentarisk fremstår De Radikale pludselig som det mest vidtgående parti.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

De byggede drømmehuset på bondens mark i Bjerring

Pia og Henrik Lau fik deres drøm opfyldt om at tegne, designe og bygge eget hus fra grunden. De er glade og stolte over drømmehuset på 270 kvm, som er indrettet funktionelt med arvestykker og moderne indretningsløsninger.
Annonce
Annonce
Bolig
Her er en kulturarv, hvor Danmark er verdensførende: Otte store, der har forandret verden
Særligt på ét designområde har danskere slået igennem internationalt: Stole. Derfor har de fået god plads i Frances Amblers nye bog om designikoner fra det 20. århundrede. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her