Annonce
Hus

Hvordan undgår jeg flyvemyrer i huset?

Om sommeren oplever mange boligejere problemer med myrer. Læs her, hvordan du finder, bekæmper og forebygger flyvemyrer i dit hjem.

Flyvemyrer sværmer normalt kun nogle få dage, så har du problemer med dem indendørs, er det hurtigt overstået. Foto: Colourbox

Juli og august er højsæson for flyvemyrer. De er ikke farlige, men deres tilstedeværelse kan alligevel forårsage gener.

Hvad er flyvemyrer?

Et myrebo med sorte havemyrer summer af aktivitet om sommeren, hvor der klækkes et stort antal nye dronninger og en betydelig mængde hanner.

Partner

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Boligejernes Videncenter Bolius.
Hent mere viden og gode råd på bolius.dk.

Til forskel fra dronningerne har hannerne vinger, og når temperaturen samt vind- og fugtforholdene er helt rigtige, flyver de til vejrs for at parre sig med myrer fra andre boer.

Bør du frygte et indendørs myrebo eller myretue?

Oplever du et væld af flyvemyrer indendørs, kan du som hovedregel udlede, at myreboet ligger i huset.

Det er kun sjældent, at den sorte havemyre forårsager skader på husets konstruktion. Men hvis du konstaterer et stort antal flyvemyrer indendørs, er det oplagt at undersøge - f.eks. via en krybekælder - om myreboet ligger i forbindelse med træværk.

LÆS OGSÅ: Tjek dit hus for skadedyr

Hvordan slipper du af med et myrebo i dit hus?

Den nemmeste løsning er at finde myreboet og ødelægge det, for så kommer myrerne ikke igen en anden gang. Men myreboer findes typisk under gulvet og kan være svære at finde.

LÆS OGSÅ: Skadedyr i haven

Du kan lede efter myreboet via en krybekælder, hvis du har en. Hvis ikke, skal du se efter mørke pletter, der breder sig på trægulvet, da boet måske findes derunder. Fjern f.eks. gulvbrædder, paneler eller dørlister og put myrepudder så langt ind som muligt.

Hvad gør du, hvis dit vindue er fyldt med flyvemyrer?

Er dit vindue fyldt med flyvemyrer, eller er der mange flyvemyrer i et rum, skal du åbne vinduet, for de vil gerne ud.

Er det ikke nok, kan du sprøjte med insektgift, der indeholder pyrethrum. Giften skal have en dansk etikette og være godkendt og beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter.

LÆS OGSÅ: Hvordan slipper du for edderkopper i huset?

Hvordan sikrer du huset mod myrer?

Myrer er så små, at det er tæt på umuligt at sikre huset 100 procent mod de ubudne gæster. Men der er flere mulighede for at gøre noget:

  1. Læg gift, hvor myrerne kommer ind. Myrer kan også komme ind udefra, og de kommer typisk ind det samme sted. Se efter små bunker af sand og grus. Sprøjt eller læg insektmidler, myrepudder eller myrelokkedåser på stedet. Det skal fremgå tydeligt af brugsanvisningen, at midlet er godkendt til bekæmpelse af myrer og/eller krybende og kravlende insekter.
  2. Fjern søde sager. Myrer tiltrækkes af duften af søde sager som fx et glas med sodavand i bunden eller frugt. Sørg derfor for at få vasket og ryddet op og støvsuget. Tøm skraldespanden og hav ikke beskidte ting stående i opvaskemaskinen.

Hvis der alligevel er myrer i dit hus, er det bedste råd at bruge støvsugeren og insektmidler mod krybende og kravlende insekter. Midler skal være godkendt af Miljøstyrelsen, og på det skal der stå, at det har en vis langtidsvirkning, så stoffet er virksomt i dage eller uger, efter du har sprøjtet det ud.

Denne artikel blev første gang bragt af Jyllands-Posten d. 6. august 2015. Da temaet for artiklen igen er aktuelt, har vi valgt at genbringe historien.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

De byggede drømmehuset på bondens mark i Bjerring

Pia og Henrik Lau fik deres drøm opfyldt om at tegne, designe og bygge eget hus fra grunden. De er glade og stolte over drømmehuset på 270 kvm, som er indrettet funktionelt med arvestykker og moderne indretningsløsninger.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her