*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Hus

Det vrimler med edderkopper lige nu

Intet kan vække afsky som en stor edderkop. Dem er der masser af lige nu. Dem udenfor vinduet flytter ikke indenfor, men der er masser af edderkopper, som bor fast under dit tag.

Korsedderkopper kan blive store, men holder sig udendørs. Foto: Niels Hougaard

Øjet fanger bevægelsen i rummet, og mange frygter synet.

Det er den store husedderkop, der pisker hen over gulvet i alrummet. Lige nu er der edderkopper til overflod. Vi har haft en lang god sommer med masser af føde, og de ottebenede dyr har vokset sig store og fede.

Morten DD Hansen er museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. Han er uddannet biolog og har en stor viden om edderkopper. Foto: Naturhistorisk Museum, Aarhus
I denne tid er det typisk udenfor, at vi lægger mærke til edderkopperne. Der er masser af spind, og vi spotter eksempelvis korsedderkoppen, der sidder lige ved vinduet.

Ifølge Morten D. D. Hansen, der er museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus og uddannet biolog, skal du imidlertid ikke frygte edderkopperne uden for vinduet. De kommer tæt på huset, men de har ingen interesse i at flytte indenfor.

Til gengæld er der flere edderkoppearter, der har tilpasset sig livet i din bolig, og de går ikke udenfor. Af samme grund  gør du heller ikke edderkoppen en tjeneste ved at fange den og sætte den fri i naturen.

”Enten dør de udenfor, eller også finder de en vej, så de kan slippe ind i huset igen,” siger Morten D. D. Hansen.

Den edderkop, vi typisk taler om, er den store husedderkop. De danske husholdninger er typisk beboet af fire typer edderkopper. Det er husedderkopper, som der er en række arter af, hvor stor husedderkop er den største - deraf navnet.

Denne krabat kan blive op til otte centimeter, hvis du strækker benene ud. Kroppen bliver ikke over to centimeter, men størrelsen alene gør edderkoppen til et - for nogen - frygtindgydende syn. Det er hannerne, der er store, da de skal piske rundt efter føde og hunnerne. Den store husedderkop er også den eneste, som kan levere et bid, som vi kan mærke.

”Husedderkoppen kan faktisk bide igennem huden, og det kan mærkes. Men det kræver, at man rent faktisk gramser på edderkoppen, og det er de færreste, der kan lide at komme så tæt på,” siger Morten D. D. Hansen.

Hvordan finder gærdesmutten føde?

Bidet er ikke farligt, men museumsinspektøren fortæller, at det er kraftig nok til, at man trækker hånden til sig.

Den næste edderkop på listen er mejeredderkoppen. Dem er der masser af i hjemmet. Det er de her langbenede, tynde skabninger, der sidder i hjørner og langs lister. De findes kun indendørs, hvor de lever af insekter og andre edderkopper.

Selvom mejeredderkoppen ser lille ud, er den en effektiv jæger, og det er oftest mejeredderkoppen, der vinder i kampen mod husets andre edderkopper. Endeligt er der fedtedderkoppen og museedderkoppen. Det er to ganske små edderkopper, der er svære at se, og som ikke gør meget væsen af sig. De gemmer sig mest, og deres størrelse gør dem lette at klaske med avisen.

Spiderman i huset

Mens de fire førnævnte arter er ganske almindelig i et hvert hjem, så er der faktisk en femte edderkop, som også bor i hjemmet, men som er yderst sjælden. Faktisk er den så sjælden, at museumsinspektøren aldrig har set den i live.

Ifølge Morten D.D. Hansen, museumsinspektør ved Naturhistorisk museum, er spytteedderkoppen på billedet landets mest spektakulære edderkop. Kræet fanger sit bytte ved at spytte sit spind ud over offeret. Foto: André Karwath.

”Spytteedderkoppen er helt vild sej. Hvis der er nogen, der ser den i hjemmet, så skal de bare ringe til os, så kommer vi ud og tager billeder og filmer dens jagt,” fortæller Morten D. D. Hansen.

Spytteedderkoppen fanger sit bytte ved at spytte sit spind rundt om byttet, deraf navnet. Så spotter du den, så skal du overveje at vente lidt, inden du træder på dyret, da nogen finder den smuk.

Der skal ikke meget til, før de fylder køkkenet: Sådan slipper du af med bananfluerne

Der er i reglen edderkopper i alle hjem. De foretrækker at bo steder, hvor der er lidt fugtigt og ikke for varmt. Det er årsagen til, at kælderen er foretrukket, da den typisk er lidt fugtig.

”Edderkopper risikerer at tørre ind, hvis der er for tørt, og er det for varmt, brænder de deres fedtdepoter af for hurtigt,” siger Morten D. D. Hansen.

I vintertiden kan der gå lang tid mellem, at edderkopperne fanger et bytte, og derfor risikerer de udtørring. Løsningen på "problemet" er dog ikke at lege med indeklimaet, da du heller ikke har godt af at bo i et meget tørt og varmt klima.

Ifølge museumsinspektøren er den bedste vej mod et mere edderkoppefrit hjem hyppig rengøring. Du skal jævnligt have støvsugeren frem og få gjort ren ind i alle krogene, så både spindelvæv og edderkopper bliver suget op.

Levende fossil redder millioner af liv

Edderkoppen overlever ikke turen ned i støvsugerposen, og ved at fjerne spindelvævet slipper du ofte af med afkommet i samme omgang.

Edderkopperne i huset får typisk lige under 100 unger af gangen. Langt det meste af afkommet møder dog døden tidligt. Edderkopper er kannibaler, og de æder simpelthen hinanden på kryds og tværs.

De edderkopper, der overlever, bruger al deres tid på at spise og blive klar til at sætte nye edderkopper i verden, og når arvefølgen er sikret, dør edderkoppen. Derfor er der ingen grund til at frygte, at det store kryb, der slap væk under skabet, vender tilbage i dobbelt størrelse om få år.

Typisk lever edderkopperne ikke mere end et år eller to afhængigt af, hvor hurtigt de bliver kønsmodne.

Er der mus i melet?

Selv om edderkopperne er skræmmende for mange, gør de ikke skade på hverken boligen eller beboerne.

Til gengæld spiser de fluer og andre irriterende insekter. I den kommende vintertid er der ikke meget mad, og derfor holder de sig meget i ro og ude af syne. Edderkoppen bevæger sig mest om natten, så hvis du ellers selv sover igennem, kan du sagtens leve i fred og fordragelighed med de ottebenede krabater.

Ser du hellere dyrene udryddet, er det frem med støvsugeren.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.

Stor husedderkop. Foto: wikimedia commons

Mejeredderkop. Foto: wikimedia commons

Fedtedderkop. Foto: wikimedia commons

Museedderkop.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

De byggede drømmehuset på bondens mark i Bjerring

Pia og Henrik Lau fik deres drøm opfyldt om at tegne, designe og bygge eget hus fra grunden. De er glade og stolte over drømmehuset på 270 kvm, som er indrettet funktionelt med arvestykker og moderne indretningsløsninger.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her