Annonce
Have

Dyrevenner: Aflivningsmetoder kan gøre ondt på dræbersneglene

Snegle er en pestilens for mange hus- og haveejere, men de er også levende væsener, der måske kan føle smerte.

Der er usikkerhed om, hvorvidt snegle føler smerte. Dyrebeskyttelsen Norge vurderer dog, at sneglene formentlig kan mærke smerte, da dyrene har et nervesystem. Arkivfoto.

Dræbersnegle i haven er irriterende, fordi de æder havens planter og kan ødelægge hele bede, hvis de får lov til at blive mange nok. Desuden kan de bære sygdomme med sig og fortrænge andre sneglearter, f.eks. den sorte skovsnegl, og derfor skal dræbersneglen bekæmpes.

Men der er problemer med flere af de aflivningsmetoder, der er tilgængelige herhjemme. Det siger flere dyrekendere til den norske netavis VG, der har sat sig for at finde ud af, om sneglene føler smerte, og hvilke metoder der i givet fald er mest smertefulde for sneglene.

»Det er umuligt at være sikker på, om sneglen føler smerte eller ej. Smerte er en følelse, som er meget vanskelig at måle,« siger Erling Fløistad fra Norsk Institut for Bioøkonomi.

Han anbefaler, at man afliver sneglene ved at klippe eller hakke dem over eller putte dem i kogende vand, fordi det skulle være den hurtigste død for sneglene. Salt, salmiak eller andre metoder, der tørrer sneglene ud, er absolut ikke i orden. Hvis sneglene kan føle smerte, er det nemlig udtørring, der vil være mest smertefuldt for dyrene.

Både salt, salmiak og havebrugskalk er midler, som får sneglene til at tørre ud, og på diverse danske internet-sider kan man læse, at det er ganske effektivt mod de invasive snegle.  Nogle sværger også til hjemmelavede øl-fælder, hvor sneglene drukner.

Sneglegift mistænkes for at dræbe pindsvin i massevis

Dyrenes Beskyttelse i Danmark fraråder, helt på linje med den norske ekspert, også sådanne metoder.

»Det er vores vurdering, at aflivningsmetoder med eksempelvis salt, klorin og salmiakspiritus ikke lever op til kravet om smertefrihed,« siger Søren Kent Pedersen, dyrlæge og dyreværnsinspektør i Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen anbefaler også at kappe sneglens hoved af med en saks eller en spade - lige omkring åndehullet. Det skulle dræbe den med det samme.

Aksel Braanen Sterri, en norsk debattør, skriver i VG, at vi mennesker ligefrem »er meget sadistiske«, når vi udrydder snegle.

»Vi føler en glæde ved at se dem tørre ind, men vi ved jo endnu ikke, om de føler smerte. Vi har før dummet os, fordi vi troede, at dyr ikke kunne føle smerte,« skriver han.

Hos den norske pendant til Dyrenes Beskyttelse, Dyrebeskyttelsen Norge, går man ud fra, at snegle på en eller anden måde kan føle smerte, fordi de har et nervesystem og følehorn. Derfor bør vi diskutere, om vi overhovedet bør dræbe dem. Dyrebeskyttelsen Norge anbefaler derfor, at man gør sin have så uattraktiv som muligt for sneglene og kun bruger aflivning som sidste udvej.

Af alternative metoder kan nævnes dødt mos, som angiveligt skulle holde snegle væk fra haven, lige som andre dyr som solsorte og pindsvin også kan spise dræbersnegle og dermed holde bestanden nede.

Sneglegift er derimod ikke en god metode til at få bugt med sneglene, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse og andre organisationer. Der er eksempler på, at andre dyr som katte og pindsvin er døde eller blevet syge, fordi de har spist sneglegift - og så er det heller ikke godt for miljøet, lyder advarslen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Mad kan sænke blodtrykket lige så godt som medicin
Vidste du, at du kan købe dig til et sundt blodtryk i et helt almindeligt supermarked? Hvad du konkret skal spise for at få et forhøjet blodtryk ned på fredeligt niveau, giver to danske læger svaret på i en ny bog, baseret på den nyeste forskning. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her