Annonce
Have

Tosset med tulipaner

En tur til den hollandske blomsterpark Keukenhof er en overvældende og farverig oplevelse. Parken viser de nyeste sorter af alle slags forårsløg – med tulipanerne i højsædet.

Parkens skelet er er de store gamle træer. Mange af dem er flerstammede og har en ganske særlig karakter. Det skyldes, at man under krigen, da der var knaphed på brændsel, fældede dem. Stubbene satte derefter mange nye skud, som fik lov til at vokse sig store.

Selv om jeg efterhånden har besøgt Keukenhof flere gange, bliver jeg alligevel hver gang betaget af den verdenskendte park. Den er 32 ha og dermed verdens største blomsterpark. Hele det store areal er fyldt med blomstrende områder opdelt i forskellige afsnit. Hvert år bliver der lagt syv-otte millioner løg, som tages op igen, når sæsonen er slut. For hvert eneste efterår bliver blomsterarealerne nydesignet af parkens landskabsarkitekter, så der er noget helt andet at se på det følgende år.

Fra køkkenhave til blomsterpark

Lige hjemkommet efter et besøg i Holland er jeg mættet af blomsterindtryk og har en symfoni af farver flimrende på nethinden. Turen gik først fra lufthavnen med tog til Delft, og undervejs kunne jeg glæde mig over de farverige løgmarker, der lige nu blomstrer på livet løs. Alle blomsterhoveder bliver dog klippet af med hård hånd for, at løgene skal få lov til at udvikle sig. På den måde bliver de klar til at blive solgt som efterårsløg til hele verden. Delft er en smuk, gammel kanalby, hvor meget drejer sig om ’Blue Delft’, som er hollændernes svar på det kinesiske 1700-tals hvide porcelæn med blå dekorationer.

I en af pavillonerne var der en specialudstilling med orkideer, og de yndige koreanske piger så ud, som om de var bestilt til stedet. Men de var en del af en besøgsgruppe, som alle var iført farvestrålende kjoler.

Små kanaler snor sig gennem parken med græsklædte bredder fyldt med forårsblomster. Her er det farven gul, der dominerer i form af forskellige påskeliljer.

Herefter besøgte jeg den verdensberømte blomsterpark, som ligger et lille stykke sydvest for Amsterdam. Det er her, de hollandske løgproducenter viser deres ypperste, og synet af de fantastiske, blomstrende formationer er uforglemmeligt. Oprindeligt var området køkkenhave for et nærliggende slot, og navnet betyder faktisk køkkenhave. Parken blev anlagt i 1949 og er dermed små 70 år gammel.

Skiftende scenarier

Keukenhof har meget forskellig karakter fra den ene ende af parken til den anden. Her er vilde skovområder, romantiske anlæg, en historisk have, et mini-Versailles, et japansk anlæg, søer, kanaler og meget mere.

Keukenhof er verdens største blomsterpark med omkring 800.000 besøgende på to måneder. Alligevel føles her ikke overfyldt, fordi arealet er så stort. Kun omkring indgangen kan der dannes prop, men til næste år kommer der et større og bedre indgangsparti.

En lille, stråtækt pavillon til fri afbenyttelse, omkranset af narcisser, tulipaner og ikke mindst hyacinter i rosa og lilla farver.

Tips og tricks for havefolk Sådan laver du genbrugspotter af aviser

Det er ikke kun fra det ene år til det andet, at parken skifter udseende. Også i løbet af de to forårsmåneder den har åbent, sker der hele tiden noget. De mange millioner forårsløg lægges om efteråret efter den såkaldte “sandwich-metode”. Det betyder, at de forskellige arter af løg ligger i lag oven på hinanden, så de spirer frem på tur, og blomsterne hele tiden udskiftes. Krokus, perlehyacinter, tulipaner, hyacinter, narcisser og mange flere afløser på den måde hinanden, så bedenes farver og former ændrer karakter. Når de første blomster visner ned, står de næste på spring og fortsætter med ny energi.

Noget for alle

Ud over de brede anlæg med kæmpe bede af vekslende blomster er der mange andre tiltag. I den ene ende af parken er der små inspirationshaver omkring et eller andet tema. I år er der bl.a. en 'Golden Age Garden’ som en hyldest til Keukenhofs overordnede tema i 2016, hvor der er sat fokus på 1700-tallets florissante tid, hvor verdenshandlen blomstrede, og hollandske skibe bragte eksotiske varer med hjem, bl.a. blomsterløg. En anden spændende temahave er ’Delft Blue Garden’, hvor det kendte blå-hvide lertøj indgår i alle mulige sammenhænge – ikke mindst i form af mosaikker.

Loungesofaer og højbede: Sådan laver du det selv med billige paller

Keukenhof byder på noget for både unge og gamle. Ud over blomsterne og temahaverne er der flere pavilloner med udstillinger og legeområder – nogle med dyr, caféer og salgssteder, hvor man fristes til at købe spændende løg og andet til haven, eller man kan tage med en kanalbåd og sejle hele vejen rundt om parken og nyde den fra en anden vinkel. Et rigtig godt råd er: Husk travesko og kamera!

Om Keukenhof:

Keukenhof ligger 35 km sydvest for Amsterdam i udkanten af byen Lisse.

  • Med bil: En tur på ca. 800 km fra København.
  • Med fly: Fra København, Aalborg eller Billund til Schiphol lufthavn, hvorfra der er godt 20 km til parken. Der går busser fra lufthavnen og direkte til parken samt tog fra hovedbanegården i Amsterdam til Lisse.
  • Busrejser: Nogle rejsebureauer arrangerer busture til Keukenhof. Søg på internettet. Keukenhof har åbent til og med 16. maj, hver dag kl. 08.00 – 19.30.
  • Entré: 16 euro for voksne, 8 euro for børn. Gratis for børn fra 0-3 år.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

De byggede drømmehuset på bondens mark i Bjerring

Pia og Henrik Lau fik deres drøm opfyldt om at tegne, designe og bygge eget hus fra grunden. De er glade og stolte over drømmehuset på 270 kvm, som er indrettet funktionelt med arvestykker og moderne indretningsløsninger.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her