Annonce
Have

Haven i oktober: Den bedste tid på året at plante

Hvis man drømmer om at plante nyt i haven, så er oktober det perfekte tidspunkt. Det er også sæson for barrodsplanter og kompost.

Bladene begynder at skifte farve og drysse af træerne. Og der er ingen grund til at smide de døde blade ud. Arkivfoto: Jens Dresling

Oktober er en oplagt måned at plante, for jorden er stadig varm. Så selv om vinteren og nattefrosten nærmer sig, er der stadig masser af gøremål i haven i efteråret.

Louise Møller, havefaglig rådgiver hos Haveselskabet, guider her til, hvor man kan sætte ind i haven.

1) Godt at plante

- Oktober er det bedste tidspunkt på året at plante. Træer, buske frugttræer og stauder er rigtig fint at plante i oktober. Det skal man endelig få gjort, hvis der er noget, man gerne vil have i jorden, siger Louise Møller.

Lige nu er der nemlig stadig varme i jorden, og så er den lidt fugtig, så man skal ikke vande hele tiden.

- De fleste ting kan også nå at få fat med rødderne, før det bliver rigtig koldt, tilføjer haverådgiveren.

2) Hvidløg skal plantes nu

Hvis man godt kunne tænke sig at dyrke hvidløg, så er det i oktober, de skal i jorden.

- De har en lidt længere udviklingstid, så hvis man sætter dem i jorden nu, kan man høste hvidløg til juni.

Louise Møller anbefaler, at man tager ud på planteskolen og køber sætteløg til det. Alternativt kan man bruge økologiske hvidløg fra supermarkedet, siger hun.

Gør forårshaven klar i efteråret

- Hvis de ikke er økologiske, kan de være behandlet med et spirehæmmende middel, som skal forhindre dem i at skyde hjemme i køkkenet. Men dem skal vi altså ikke have ud i haven, det får vi ikke rigtig noget ud af, siger Louise Møller.

En fordel ved at købe sine sætteløg på planteskolen er, at de er målrettet det danske klima.

Køber man hvidløg i supermarkedet, kommer de ofte fra Sydeuropa, og det kan være nogle lidt andre sorter, som ikke egner sig til dyrkning i Danmark.

3) Sæson for barrodsplanter

Fra midten af oktober og frem til midten af april kan man plante det, der hedder barrodsplanter. Der må bare ikke være frost i jorden.

Barrodsplanter køber man uden jord eller potte. De har ofte bare en plastikpose om rødderne.

Det vil typisk være hækplanter, mindre træer og mange slags roser.

Fordelen ved barrodsplanterne er, at de er markant billigere end at købe planter i potter. De kan være op til 70 procent billigere, anslår Louise Møller.

Kedelig efterårshave? Få eksperternes tips til at peppe den op!

4) Krukkeplanter skal ind

Nu er det også tid til, at nogle af planterne i krukker skal indenfor.

- Hvis man har nogle lidt sarte planter, der ikke tåler frost. De skal ind at stå frostfrit, køligt og lyst - et sted, som ikke ret mange mennesker har, siger Louise Møller og fortsætter:

- Hvis man har en uopvarmet udestue, så er det helt perfekt. Men ellers måske et lidt køligt værelse. De tåler for eksempel ikke at stå i stuen, der er for varmt og tørt.

Hun bemærker, at man også kan gøre brug af et plantehotel til sine krukkeplanter om vinteren, hvis man ikke selv har et passende sted til dem.

5) Ukrudtet vokser

Lige nu myldrer ukrudtet op, og det er et godt tidspunkt at tage fat og luge.

- Jorden er fugtig, så det er let at hive op. Og ukrudtet skal helst ikke nå at smide frø her i det sene efterår, for så ligger de klar til at spire i foråret, siger Louise Møller.

Undgå at sprede ukrudt og sygdomme med komposten

6) Bladene falder af

Bladene begynder at skifte farve og drysse af træerne. Og der er ingen grund til at smide de døde blade ud, fortæller haverådgiveren.

- Man kan lave en rigtig god kompost ud af dem, eller man kan rive dem sammen og lægge dem rundt om sine stauder eller sarte planter, siger hun.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her