Annonce
Have

Sænk risikoen for brande i sommervarmen

Håndterer du ikke din grillstarter eller ukrudtsbrænder korrekt, øger du risikoen for brande i den knastørre forårsvarme.

Er du også fan af at tænde bål med børnene, så de kan grille skumfiduser eller lave snobrød, bør du også passe på ikke at lave dit bål for stort. Derudover bør du sikre dig, at du tænder op på et tørt ubrændbart underlag. Foto: Finn Frandsen

Grill, bål eller ukrudtsbrændere.

Der er rigeligt med kilder til brandfare i den knastørre natur, som vi har i øjeblikket med de flotte forårstemperaturer.

Vil du gerne undgå at futte sommerhuset eller dele af haven af, så er der et par gode råd at følge. Dem kan forebyggelsesekspert hos Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard give os.

En af de mest kendte "syndere" er grillen og ikke mindst grillstarteren, som mange bruger til at få tændt op i kullene.

- Bruger du en grillstarter, så husk at stille den op i grillen, når du tænder den. Og når du starter den op, så lad være med at bruge brandfarlige væsker. Det er ganske unødvendigt, så brug optændingsbriketter i stedet for, siger Mads Dalgaard, der også anbefaler at køle grillstarteren ned efter brug.

Fakta: Brug din ukrudtbrænder korrekt
  • Ukrudtet skal svitses - ikke brændes.
  • Hold brænderen væk fra tør jord og tør bevoksning.
  • Hold god afstand til biler, bygninger og plankeværk.
  • Pas på skjulte gløder.
  • Afmonter gasflaske eller -dåse efter brug.
  • Tjek om ukrudtsbrænderen er DG-mærket.
Kilder: Sikkerhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen.

- Læg den ned i en spand vand, eller sprøjt på den med en vandslange, indtil den er kølet helt ned efter brug, siger han.

Det kan også være en god idé at udskyde grillaftenen til en anden dag, hvis vinden er for kraftig.

Ifølge Mads Dalgaard risikerer du nemlig, at der kan blæse gløder rundt i haven. Derudover skal man også huske at holde den rette afstand.

- Den klassiske sikkerhedsafstand lyder på to en halv til fem meters afstand - to en halv meter til bygninger og fem meter til ting, der kan brænde, siger han.

En anden kendt brandsynder i sommervarmen er ukrudtsbrænderen. Allerede i år har vi set flere eksempler på episoder, hvor folk er kommet til at sætte ild til mere end ukrudt.

Blandt andet kom en mand fra Fredensborg til at sætte ild til først havemøbler og siden sit hus, da han brændte ukrudt af rundt om sit hus.

Det fik Nordsjællands Politi til at advare mod brugen af ukrudtsbrændere i det tørre forårsvejr, og spørger man Mads Dalgaard, bør du heller ikke bruge ukrudtsbrænderen nu her.

- En ukrudtsbrænder er en stor tændstik at rende rundt med i det varme vejr. Den skal du kun bruge i fugtigt vejr, samt når det ikke blæser. Og så skal du huske at have vand i nærheden, hvis du skal fjerne ukrudt på den måde, siger han.

Husk samtidig, at ukrudtet kun skal svitses og ikke brændes samt ikke at få den for tæt på bebyggelse, lyder anbefalingen fra Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen.

Er du også fan af at tænde bål med børnene, så de kan grille skumfiduser eller lave snobrød, bør du også passe på ikke at lave dit bål for stort. Derudover bør du sikre dig, at du tænder op på et tørt ubrændbart underlag.

Det samme gælder, hvis I tager i skoven. Her bør I kun tænde bål på de specifikke grill- og bålpladser, som man kan finde på Naturstyrelsens hjemmeside, siger Mads Dalgaard.

- Gå også ind på beredskabets eller din kommunes hjemmeside og tjek, om der er afbrændingsforbud. Det kan nemlig være meget lokalt, hvor man må grille eller ej, siger Mads Dalgaard.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her