Annonce
Bolig

Sådan bør du lufte ud ved madlavning

Madlavning er en af de primære årsager til partikeludledning og fugt i boligen. Men er det så nok kun at bruge emhætten, når du laver mad? Eller bør du også åbne vinduet?

Selv om man har en emhætte i brug under madlavningen, er det en god idé at lave gennemtræk bagefter. Foto: Bolius

Som regel er det ikke nødvendigt at åbne vinduet, mens du laver mad.

Om du både skal bruge emhætte og åbne vinduet kommer an på mængden af radon i området, boligens placering samt din emhættes type, sugeevne og placering i forhold til vinduet og madlavningen. Ved både at tænde emhætten og åbne vinduet, mens du laver mad, sikrer du, at der ikke opstår undertryk. Undertryk kan øge mængden af radon i din bolig.

 

4 ud af 5 lufter ud ved madlavning

  • De fleste danskere bruger både emhætte og  udluftning i forbindelse med madlavningen. Om vinteren bliver vinduet dog åbnet sjældnere.
  • 18 pct. lufter aldrig ud med gennemtræk under eller efter madlavning, 22 pct. gør altid eller ofte.
  • Om vinteren benytter 64 pct. kun emhætte, mens 22 pct. både lufter ud og benytter emhætten.
  • Om sommeren er det derimod 32 pct., der kun bruger emhætte, og 45 pct. der både bruger udluftning og emhætte.
  • 1-2 pct. benytter hverken udluftning eller emhætte uanset årstiden.
  • I København lufter man oftere ud i forbindelse med madlavning. Der er også færre, der har en emhætte.
  • 92 pct. har en fungerende emhætte på landsplan. I København er det 82 pct.

Kilde: Bolius-undersøgelse lavet af YouGov i december 2016.

 

Tre tip til brug af emhætte og udluftning

Tænd altid emhætten ved madlavning
Det er vigtigt, at du tænder emhætten under madlavningen, da stegning og bagning ofte er de største kilder til partikeludledning i hjemmet. Det er ikke videnskabeligt sikkert, hvilken skade partiklerne gør, men det anbefales at undgå dem i så høj grad som muligt. Derudover afgiver især kogning en stor mængde fugt, som kan danne dug og kondens på kølige flader og dermed øge risikoen for skimmelsvamp.
Sørg derfor for, at pander og gryder er placeret lige under, hvor emhætten suger. Hvis emhættens sug ikke dækker de to forreste kogeplader ordentligt, er det bedst at bruge de bagerste kogeplader.

Er det en god idé med åbent vindue og emhætte samtidig?
En emhætte med afkast til det fri er oftest nok til at fjerne damp og os fra madlavning. Du kan åbne vinduet for at undgå undertryk, dog ikke hvis vinduet er placeret lige ved siden af emhættens afkast udendørs, da du så får osen ind i køkkenet igen. Du skal sørge for at undgå undertryk, hvis du bor i et område med meget radon, og hvis din bolig er placeret i jordhøjde. Har du en emhætte uden afkast, altså kun med et filter, bør du samtidig åbne vinduet, da en filteremhætte suger markant mindre damp og os end en emhætte med afkast. Og har du slet ikke en emhætte, bør du altid lufte ud med gennemtræk ved madlavning.

Luft altid ud efter madlavning
Det er en god idé at åbne vinduet i køkkenet, når du er færdig med at lave mad. Gennemtræk fjerner mados og lugten af mad og sikrer dermed et bedre indeklima. Generelt er det vigtigt at lufte ud med gennemtræk tre gange dagligt, især i forbindelse med madlavning og rygning samt efter brug af stearinlys og bad.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Bolius

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Biler
Ny DS3 Crossback debuterer som elbil
Den nye DS3 Crossback lanceres fra starten som elbil med en rækkevidde på 300 km. Avanceret udstyr og luksus skal udfordre de etablerede mærker. 
Se flere
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Ny DS3 Crossback debuterer som elbil
Den nye DS3 Crossback lanceres fra starten som elbil med en rækkevidde på 300 km. Avanceret udstyr og luksus skal udfordre de etablerede mærker. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her