Annonce
Bolig

Pas på med køligt soveværelse

Er dit soveværelse for køligt, kan det give store problemer med skimmelsvamp. Derfor bør temperaturen i soveværelset det meste af tiden helst være 20-22 grader ligesom husets øvrige rum.

Hvad er den bedste sovetemperatur? Det er generelt bedre at sove lidt køligere end den normale stuetemperatur, og den ideelle sovetemperatur er 16-17 grader. Arkivfoto: Jesper Ray/Bolius

Skal der helst være koldt i dit soveværelse? I så fald er du ikke alene, for de fleste af os sover bare bedre, når vi sover køligt. Men bliver det for køligt, kan temperaturforskellen mellem det kølige soveværelse og de omkringliggende rum i din bolig give fugtproblemer og skimmelsvamp.

Gode råd om udluftning
  • Luft ud kort og intenst: Om vinteren er det særlig vigtigt at få luftet ud, men du kan gøre det i kortere tid end normalt – du kan nøjes med fem minutter.
  • Lad ikke vinduet slå på klem: Lad ikke bare et enkelt vindue stå på klem i flere timer. Det vil afkøle vægge og andre overflader, og så kræver det langt mere tid og energi at få stuetemperaturen op igen. Kolde vægge kan give kondens og føre til skimmelsvamp.
  • Luft ud 2-3 gange om dagen: F.eks. morgen, eftermiddag og aften. Når det er koldt udenfor, bliver husets indvendige overflader også koldere, og det gør risikoen for fugtskader større. Derfor er det vigtigt at lufte ud. Gør det f.eks. til en vane at lufte ud, når du børster tænder.

Ifølge fagekspert Tine R. Sode fra Bolius bør soveværelset ideelt set have en konstant temperatur på 20-22 grader ligesom resten af huset.

Bliver temperaturen mere end 5 grader lavere end i resten af huset, risikerer du kondensdannelse på overfladerne i rummet, når den varme luft fra resten af boligen søger ind i det kolde soveværelse – også selv om du holder døren til soveværelset lukket.

Og så snart der er fugt og organisk materiale som støv, tapet eller træ til stede, kan skimmelsvamp leve og vokse.

Sænk temperaturen om natten

Du kan dog godt sænke temperaturen i soveværelse til 18 grader om natten uden risiko for skimmelsvamp, så længe du blot følger nogle enkle retningslinjer.

Og du skal så huske at hæve temperaturen igen, når du står op om morgenen. Man skelner nemlig mellem kølig luft og kølige overflader i rummet. Når overfladerne – altså vinduer og vægge – bliver kolde, dannes der kondens.

Men du kan sagtens køle luften ned om natten. Der må dog maksimalt stadig kun være ca. 5 graders forskel på temperaturen i de forskellige rum i huset, da der ellers er risiko for, at der dannes kondens i det kølige rum.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Bolius

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her