*

Bolig

Sådan får du stilen

Miks gammelt og nyt, billigt og dyrt og tilføj et par af naturens elementer.

Hagendornhagen har skabt en række prints med insekter på.

Klassisk base

I 1964 skabte møbelsnedker Poul M. Volther sit mest kendte møbel, Corona-stolen. En på samme tid tung og let stol, som er inspireret af den menneskelige anatomi med rygsøjle og ribben.

Skab din egen, personlige stil ved at mikse møbelklassikere som Corona-stolen med vintage-sager, moderne design og endda mindre, småkitchede accessories, som skaber en lille overraskelse og giver kant til det klassiske design.

Poul M. Volthers Corona-stol fås i både læder og tekstil og koster fra ca. 24.000 kr.

www.erik-joergensen.com

Moderne dansker

Da Ferm Living for nogle år siden præsenterede deres nye brevbakker i røget egetræsfiner, vakte de stor begejstring.

Typisk for det danske designfirma var brevbakkernes træydre mikset med et farverigt indre. I dag fås de i fire forskellige farver: mint, blå, grå og rosa.

Brug dem til at give dit gamle vintageskrivebord lidt moderne kant, til at tilføje et designtouch til Ikea-skrivebordet eller til at bløde det hårde udtryk op på et italiensk designskrivebord, som Christoph Maran. Pris per styk: 299 kr.

www.fermliving.com

Ind med naturen

Hvis ægte udstoppede sommerfugle eller små firben på glas bliver lidt for meget a la barndommens biologilokale for dig, kan du tilføje et botanisk touch til din indretning med nogle af de mange prints og plakater, der findes med netop botaniske motiver.

Et af firmaerne, der har gjort det meget i sommerfugle og diverse insekter, er Hagedornhagen.

De to danske fotografer har, ifølge hjemmesiden, en passion for kryb og bitte små, bevingede insekter og har lavet en række fine prints og kort (og julehjerter) med insekter på. Priser fra 125 til 750 kr.

www.hagedornhagen.com

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

De byggede drømmehuset på bondens mark i Bjerring

Pia og Henrik Lau fik deres drøm opfyldt om at tegne, designe og bygge eget hus fra grunden. De er glade og stolte over drømmehuset på 270 kvm, som er indrettet funktionelt med arvestykker og moderne indretningsløsninger.
Annonce
Annonce
Julevin: Andevin fra 80-800 kr.
Der er masser af vin til and – til vort barbariske tilbehør egner vin sig ikke, men derfor kan man jo godt drikke vin alligevel, hvis man har lyst. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her