Annonce
Bolig

Kunsthåndværk skal bevæge

Dansk kunsthåndværk har medvind både herhjemme og i udlandet. Iklæst/uke mindst på grund af en effektiv markedsføring gennem Danish Crafts. Men hvordan udvælges de heldige, som skal repræsentere dansk kunsthåndværk i udlandet? Kurator Karen Kjærgaard giver svaret her.

Nu skal du lige se her. Er de her lava-ting ikke fantastiske?«



Begejstringen lyser ud af arkitekt Karen Kjærgaard, der meget målbevidst styrer hen mod en udstillingshylde med fire keramikskulpturer, der bedst beskrives som størknet lava efter et voldsomt vulkanudbrud. Glasurens overfladestruktur er lige så porøs og luftig. Og under overfladen har leret lavaens foruroligende mørke glød. Skulpturerne består udelukkende af mindre lavabobler, som er bristede. Former, som også giver associationer til havskum på stranden.



Noget der rykker

Karen Kjærgaard er kurator for Danish Crafts og har derfor stor indflydelse på kunsthåndværket i Danmark. Hun udvælger de værker og kunsthåndværkere, som kommer med på Danish Crafts' udstillinger både herhjemme og i udlandet, og er derfor med til at promovere nogle på andres bekostning. Men hvilke overvejelser gør en kurator sig, og sker udvælgelsen udelukkende ud fra kuratorens personlige smag og præferencer?



»En kurator forventes at have viden og indsigt i, hvad der rører sig på området både herhjemme og i udlandet. Det er nødvendigt at følge med og gå på udstillinger for at vide, om du her står over for noget originalt, eller om det er set før. Desuden skal kuratoren naturligvis have både materiale- og formmæssig indsigt for at vurdere den håndværksmæssige udførelse, og så sker udvælgelsen naturligvis også ud fra mine private præferencer. Som kurator på Danish Crafts tænker jeg strategisk og emotionelt. Hvis man skal ud og markedsføre dansk kunsthåndværk, som vi skal, skal værkerne være aktuelle og fremadrettede, og personligt lægger jeg også vægt på det afsøgende. Det lidt mere usikre, som ikke er prøvet før. For at komme med i Danish Crafts' kollektion er det et krav, at kunstnerne er indstillede på en professionalisering og en kommercialisering af deres virksomhed. De skal være klar til at kunne producere og levere, om det så er op til 100 stk. ad gangen,« forklarer hun.



»For mig betyder det også noget, at der er et budskab bag. De første to kollektioner, jeg har kurateret, har haft titler som "From Handcraft to Mindcraft" og "Powercraft", og den tredje er undervejs.«



Living har bedt Karen Kjærgaard give eksempler på kunsthåndværk, som hun mener hæver sig over gennemsnittet og har potentiale til at blive promoveret af Danish Crafts.



Noget for følelserne



Vi går en runde på Biennalen for Kunsthåndværk og Design (sidste dag i dag) på Kunstmuseet Trapholt i Kolding, hvor hun først falder over tre afgangsopgaver fra Designskolen i Kolding. Første stop er hos islandske Unnur S. Gröndals lava-abstraktioner, der hæver sig over mange af de andre keramikere, som endnu ikke har fundet en idé at forfølge.



Et andet eksempel til fremhævelse er et plastersmykke, som er en del af en kropssmykke-kollektion af Liv Johanne Eskholm. Smykket er en plade af sølv (eller plastic) med nålestiksinskription, for eksempel "bracelet", der holdes fast på kroppen med to plastre. Udstillingen består desuden af kropssmykker i tekstil (som får tankerne hen mod bondage) og halssmykker med totter af (menneske?)hår.



»Kunsthåndværk skal have en ekstra dimension. Form og funktion er vigtige parametre, men for at hæve sig over mængden skal der være noget, som taler til vore følelser og får os til at reflektere,« siger hun og studerer smykkerne nøje.



»Spørgsmålet er, om det er originalt nok, men jeg kan forestille mig, at det går rent ind hos de unge,« konkluderer hun.



Speciel effekt



Særdeles begejstret er Karen Kjærgaard også for tekstil- og grafisk designer Dorthe Agergaard Jensens "Interiør dialog", en serie tekstiler med digitalprint af kendte objekter i nye sammenhænge. Lamelgardiner med en brændekurv og en krøllet dyne, dynebetræk med print af en sammenkrøllet dyne giver en hel speciel effekt. Og intet er ens, da designeren ikke arbejder med rapport, men lader mønsteret forskyde sig, så hvert klip er unikt.



»En idé, der er lige til at gå videre med,« lyder det begejstret.



Af de mere etablerede kunsthåndværkere falder Karen Kjærgaard over et meget farvemættet vægtæppe af papir, lavet af Grethe Wittrock, Pernelle Fagerlunds "Stones", der på trods af navnet er lavet af filt, en tallerken fra Anna Olivia Kristiansen med digitaliseret print over grisens tilblivelse og en lille finurlig viklestol af Ditte Hammerstrøm. Men vi måtte også lige forbi en pudeserie af Lisbeth Friis og en usædvanlig strandvaskerfisk af Jørgen Hansen.



»Jeg ved godt, at den er unik og ikke til nogen produktion, men den er så kraftfuld og rå, at jeg må have den med som eksempel på kunsthåndværk, der godt kan vælte mig lidt,« siger kuratoren.









Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

De byggede drømmehuset på bondens mark i Bjerring

Pia og Henrik Lau fik deres drøm opfyldt om at tegne, designe og bygge eget hus fra grunden. De er glade og stolte over drømmehuset på 270 kvm, som er indrettet funktionelt med arvestykker og moderne indretningsløsninger.
Annonce
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Overset vitamin skal redde mine knogler
K kan stå for klodset og for knoglebrud, men er også navnet på et mægtig interessant vitamin, som formentlig har indflydelse på, hvor stærke dine knogler bliver. Se, hvor i din mad du finder det. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her