Annonce
Bolig

Forskere: Ny type maling kan virke som billig aircondition

En temperatursænkning på op til seks grader i boliger skulle være mulig.

Forskerne bag opdagelsen peger på et stort potentiale. For eksempel går 17 procent af energiforbruget i USA til at køle bygninger ned. Illustration: Columbia University

Det er forskere ved Columbia University i New York, der står bag opdagelsen, at hvid maling, indeholdende en særlig form for polymerer, kan sende 96 procent af solens lys tilbage til atmosfæren, skriver Daily mail.

Malingen, der beskrives som en af de hvideste hvide, man hidtil har set, har en lidt mere begrænset effekt i tropiske områder. Til gengæld vil den under tørrere og dermed mere gunstige betingelser kunne sænke temperaturen seks grader fra for eksempel 30 grader til 24.  

Blandt de mulige anvendelsesområder for malingen er hustage, boligfacader, køretøjer, vandtanke og selv rumfartøjer.

Den måde, den nye maling fungerer på, er, at tilsatte polymerer med luftlommer reflekterer alle bølgelængder i sollys.

Forskerne bag opdagelsen peger på et stort potentiale. For eksempel går 17 procent af energiforbruget i USA til at køle bygninger ned. 

»I år har vi oplevet hedebølger og rekordhøje temperaturer i Nordamerika, Europa, Asien og Australien. Det er helt afgørende, at vi finder løsninger til at håndtere klimaændringerne - og denne nye teknologi er en af løsningerne,« fortæller Yuan Yang, medskribent på studiet.

Spørgsmålet er så, om bl.a. boligejerne er parate til at lade deres ejendomme male i en farve, man normalt forbinder med et arktisk klima.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Røde ører?
Børge Petersen
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her