Bolig

Pas på, når ekstraværelset skal lejes ud

Det kan blive dyrt at basere prisen på et udlejningsværelse på, hvad andre på nettet kræver.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et værelse, der er blevet annonceret på udlejningsportalen BoligPortal i 2017, er 316 kroner i København. Foto: Emma Sejersen

Er der et ekstraværelse i boligen, som ikke bliver brugt til andet end at samle nullermænd i krogene, så er det oplagt at leje det ud og få dækket nogle udgifter.

Men det er ikke ligegyldigt, hvad prisen lander på, når man lejer det ud.

Den lovlige leje afhænger af priserne i området. Og så kunne det jo være oplagt at gå på nettet og se, hvad andre tager for et tilsvarende værelse. Men det er faktisk ikke nok rygdækning for den pris, du tager.

Sådan fastsættes den lovlige leje
  • Antal kvadratmeter. Her tæller man også en andel af de områder, lejer har adgang til ud over værelset.
  • Beliggenhed. Her ser man på den lovlige leje for lignende lejemål i området. Det kan adskille sig meget fra det, der bliver annonceret på nettet.
  • Det lejedes stand.
  • Hvilke faciliteter der er adgang til ud over værelset.
  • Vand, varme og el er som udgangspunkt inklusive i lejen.
  • Lejen fastsættes ikke efter udlejers udgifter - eksempelvis til lån.
Kilde: Bolius, kk.dk.

- Når man skal kigge på priserne i området, så er det under forudsætning af, at der er tale om lovlige lejepriser, siger fagekspert i boligøkonomi Jørgen Munksgaard Rasmussen fra Bolius og uddyber:

- Hvis alle på Østerbro lejer et værelse ud til 4500 kroner, så skal Huslejenævnet ikke se på de huslejer, men kun på de huslejer, der er fastsat efter reglerne.

Og det er virkelig svært, tilføjer han. Der er nemlig ikke nogen gylden rettesnor for en lovlig leje eller offentlige tabeller over den lovlige kvadratmeterpris i et område.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et værelse, der er blevet annonceret på udlejningsportalen BoligPortal i 2017, er 316 kroner i København.

Men det kan man ikke bare basere sin udlejningspris på. Er prisen sat for højt, kan man ende i Huslejenævnet, og det kan blive en dyr affære.

Bliver sagen indbragt inden for det første år, lejeren bor der, skal udlejer tilbagebetale forskellen for hele perioden. Er der gået mere end et år, gælder huslejesænkningen fremadrettet.

Jørgen Munksgaard Rasmussens bedste råd er at læne sig op ad afgørelser fra det lokale huslejenævn.

Han henviser til en sag om et værelse på 15 kvadratmeter på Østerbro i København, der har været ved Huslejenævnet og siden i Ankenævnet.

- Der blev lejen nedsat fra 4300 til 3200 kroner. Det vil sige, at de har nedsat lejen med 13.200 kroner om året.

- Det er et meget godt eksempel, at et værelse i et udmærket kvarter på 15 kvadratmeter er noget, som Huslejenævnet og Ankenævnet takserer til 3200 kroner per måned inklusive forbrug.

Det er heller ikke nok at spørge de andre i ejendommen, hvad de udlejer til.

- Huslejenævnet går ind og kigger på, hvad lejeniveauet er i området. De kigger altså ikke kun på den ejendom, du bor i. De kigger også på ejendommene i nabolaget, forklarer Michael Christensen, partner hos boligraadgiver.dk.

Det er dog ikke kun kvadratmeterpris og beliggenhed, der afgør udlejningsprisen. Også værelsets stand samt de faciliteter, som lejeren har adgang til, bør medtages, lyder rådet på BoligPortal.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her