Annonce
Bolig

Hvordan får køkkenet et mere moderne udtryk?

Det første, jeg vil foreslå, er, at du skruer pyntelisterne af, da de har udskæringer og er med til at trække helhedsudtrykket i en mere gammeldags retning. Pyntelister er dem, der er monteret under og oven på overskabene. Hvis de nederste lister dækker for lysstofrør, så få i stedet monteret små spots under skabene. Foto: PR

Kære Tina

Jeg har netop købt et hus, og jeg glæder mig til at komme i gang med istandsættelsen. Køkkenet er af nyere dato og i en god kvalitet, og derfor beholder jeg det, selv om jeg ikke selv ville have valgt samme stil. Jeg ønsker, at køkkenet får et mere moderne udtryk, og jeg håber, at du har et par idéer til inspiration. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på.

Mange hilsner fra Anette M.

Kære Anette M

Allerførst stort tillykke med dit huskøb og tak for dit spørgsmål. Jeg vil her komme med en række forslag, der hver og et vil give køkkenet et andet look. Jeg har haft "de økonomiske briller på", så det skulle være en omkostning, der er til at have med at gøre.

Held og lykke med flytningen og med indretningen af din nye bolig.

Mange hilsner fra Tina

Udskift de buede aluminiumsgreb til sorte greb. De nye skal have et minimalistisk og lige/kantet udtryk. Find størrelsen ved at måle afstanden mellem midten af de to huller på bagsiden af lågen. Foto: Billigskabe.dk

Da det massive trægulv er olieret, giver det masser af glød og varme til det hvide køkken. Læg et tæppe på gulvet, så det slides mindst muligt. Vælg f.eks. et tæppe, der kan vaskes, og læg et tæppeunderlag under. Tæppet på billedet er fra Aspegren-Denmark. Foto: aspegren-denmark.dk

Udskift de to hvide lamper over vasken med sorte lamper, da det giver en rå kontrast til det hvide køkken. Det kan f.eks. være denne “Grain“-pendel fra Muuto med en diameter på 21 cm. Foto: Muuto.dk

Find en bakke eller et fad, og stil olie, eddike, salt, peberkværn, en krydderurt, hvidløg, chili og lignende ting på. Stil også et par brætter op ad væggen. Den lille gruppering tilfører en masse liv og glød, og samtidig er det ikke ’bare’ pynt, men ting der er gode at have lige ved hånden. Hvis du f.eks. bruger fiskeolie eller andet kosttilskud, så kom det i en flot krukke med låg, så du slipper for at se på den knap så kønne emballage. Foto: Tina Dalbøge

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

De byggede drømmehuset på bondens mark i Bjerring

Pia og Henrik Lau fik deres drøm opfyldt om at tegne, designe og bygge eget hus fra grunden. De er glade og stolte over drømmehuset på 270 kvm, som er indrettet funktionelt med arvestykker og moderne indretningsløsninger.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her