Annonce
Bolig

Hvad skal sættes i stand før et hussalg?

Der er en række ting, som man selv kan gøre eller betale sig fra for at gøre sit hus klar til et "til salg"-skilt. Få overblik over, hvilke investeringer der kan betale sig.

De fleste sælgere vil gerne gøre deres bolig så attraktiv som mulig for en potentiel køber. Derfor foreslår Bo Halm Andersen, byggesagkyndig fra Ebas, at man får lavet en førsynsrapport, som kan sætte fokus på eventuelle skader og mangler. Foto: Thomas Borberg

Inden man sætter sin bolig til salg, så kan der være ting, som er værd at gøre noget ved.

Men hvad kan betale sig at udbedre, uden at man mister investeringen. Det giver en ejendomsmægler og en byggesagkyndig deres bud på her.

1) Førsynsrapport

De fleste sælgere vil gerne gøre deres bolig så attraktiv som mulig for en potentiel køber. Derfor foreslår Bo Halm Andersen, byggesagkyndig fra Ebas, at man får lavet en førsynsrapport, som kan sætte fokus på eventuelle skader og mangler.

Her bliver der lavet en gennemgang af boligen, fuldstændig ligesom ved en almindelig tilstandsrapport. Den eneste forskel er, at den ikke bliver indberettet.

- Så får man overblik over eventuelle skader og mangler, og boligejeren har så mulighed for at vurdere, om det skal laves, inden boligen bliver sat til salg.

Ifølge Jan Nordmann, der er kommunikationschef hos ejendomsmæglerkæden EDC, er en førsynsrapport en rigtig god investering.

- Det er jo klart, at kan man skære en, to eller tre K3'ere væk for et relativt lille beløb, så kan det hurtigt komme hjem igen. For det er jo typisk sådan nogle ting, køberen bruger, når prisen skal forhandles ned, siger Jan Normann.

- Få lavet de billige ting som en knækket flise, en inddækning omkring en skorsten, der mangler, eller et topstykke på en skorsten, som er knækket, siger han.

En førsynsrapport koster cirka 1500-2000 kroner.

Det kan blive dyrt ikke at tjekke størrelsen på huset

2) Elinstallationerne

I 2012 kom der nye regler om, at der skal være lavet en elinstallationsrapport, hvis man vil tegne en ejerskifteforsikring. Og her kan man også få en fagmand - en elinstallatør - til at gennemgå sit hus, hvis man er tvivl, siger Bo Halm Andersen, som er byggesagkyndig og energikonsulent.

- Mange anmærkninger i elinstallationsrapporten kan godt springe en køber i øjnene, siger han.

Er du allerede klar over, at en stikkontakt er i stykker, ledninger stikker ud eller en lampe sidder løst, så kan man ifølge Bo Halm Andersen med fordel få det udbedret inden et salg - for så kommer de fejl i hvert fald ikke på tilstandsrapporten.

3) Efterisolering og energimærkning

I den lidt dyrere ende af forbedringer ligger sådan noget som efterisolering af et loft eller hulmursisolering. Men om det økonomisk kan betale sig at lave lige før et salg, er mere tvivlsomt, mener Jan Normann fra EDC.

- Man får ikke ekstra for ejendommen, hvis man har 400 millimeter rockwool på taget, men det er et godt salgsargument, så boligen bliver måske lidt nemmere at sælge, siger han.

Investeringer i energiforbedringer vil dog slå ud på boligens samlede forbrug, påpeger den byggesagkyndige.

- Alle de energitiltag, man laver, har en effekt. Det er ikke sikkert, at det rykker et energimærke, men det har i hvert fald den effekt, at man får et lavere energiforbrug, siger Bo Halm Andersen fra Ebas.

Boligforhandling Hvor store gevinster er der egentlig ved at prutte om prisen på huskøbet?

4) Det udvendige

Førstehåndsindtrykket er meget vigtigt, siger både den byggesagkyndige og ejendomsmægleren. Så tag de kritiske briller på, og kig på dit hus med en købers øjne.

- Start ude på vejen, for det gælder lige fra havelågen, der knirker, havegangen, der flyder med børnecykler, og til træværket, der trænger til maling. Få alt sådan noget gjort pænt, siger Jan Nordmann.

Kig også efter, om et træ vokser for tæt på huset, om der er mos på taget, som kan renses af, eller fliserne ligger helt skævt.

- Det kan også være en revne i soklen, som man lukker til, eller nogle løse fliser på trappen, man får lagt fast, foreslår Bo Halm Madsen.

Man skal bare passe på med, at forbedringerne ikke kommer til at ligne, at man forsøger at sminke huset op til noget, det ikke er, påpeger Jan Nordmann.

5) Det indvendige

Indvendigt er der også nogle gode huskeregler. Her handler det igen om at lave de ting, som falder i øjnene, men som ikke er for dyre.

- Man skal ikke lave nyt badeværelse eller køkken, det er alt for dyrt. Man skal holde sig til at male et mørkt rum i en lys farve eller fjerne et væg-til-væg tæppe, hvis man ved, at der ligger et pænt gulv nedenunder, siger Jan Nordmann.

Han peger også på, at man rydder ud i nips og møbler, da det skaber luft og giver et enkelt udtryk, så køberen ikke bliver så distraheret af indretningen.

Det kan også være, at man skal skifte revnede fliser i badeværelset ud for på den måde at undgå en K3 i tilstandsrapporten.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her