Annonce
Bolig

Alternative opslagstavler – få praktisk overblik på nye måder

Træt af den traditionelle, firkantede opslagstavle? Her får du en stribe anderledes bud på det klassiske vægophæng.

Foto: Alys Design

Fyld hele bagvæggen

Omdan din opslagstavle til en aktiv del af indretningen i rummet.

Dæk hele endevæggen med en tyk og blød træplade eller en korkplade, som du kan fylde med alle jeres tegninger, noter, billeder og andre sjove sager - gør som her, og fyld den med farverige tegninger. Det giver rummet et legende udtryk.

Vis dem, du elsker, frem

Foto: SLADE ARCHITECTURE

Efterhånden har de fleste af os kun billeder på vores mobil, men hvorfor ikke printe en masse af dem ud og hænge dem op på en gigantisk opslagstavle. Du kan sætte en rå metalplade op som baggrund for billederne og sætte dem op med elefantsnot, eller du kan få sat en stor magnetisk plade op og hænge billederne herpå.

Gå LEGO-vejen

Foto: Avocado Sweets Design Studio

LEGO kan bruges til mange ting og du kan også bruge det til at indrette dit hjem med - lav en herlig opslagstavle ved at lime en stor LEGO-plade fast til væggen, og brug den så til at bygge små beskeder på. LEGO-væggen sætter måske visse begrænsninger i forhold til at hænge noter op, men til gengæld er det pludselig sjovere (og en kende mere tidskrævende) at lave en indkøbsseddel skrevet i LEGO.

Tavlelak holder stadig

Foto: Lauren Liess Interiors

Tavlelak har været fremme i mange år, og det er der en god grund til. Det giver en genial mulighed for at kunne skrive på steder, man normalt ikke må.

Gør som her, og mal dit køleskab med tavlelak. Brug derefter overfladen til at skrive små beskeder og ugens indkøb på, og lad også børnene være med.

Læs også: Forvandl dine døre med trendy tavlelak

Sæt det op med klemmer

Foto: Sweet as a Candy

Find noget gammelt hønsenet, eller køb som her noget armeringsnet i et byggemarked, og brug det til opslagstavle. 
Det tilfører dit rum et råt udtryk, og du kan sætte både billeder, små lapper papir og andet sjovt op med klemmer. Skriv eventuelt på klemmerne, hvad de bruges til. Skriv "noter" på den, der holder dem. Skriv "husk" på dem, der holder dine gule post it-sedler, og "familie" på dem, der holder billeder af familien.

Genbrug, når det er bedst

Foto: Simply Tangerine

Genanvend bunden af en gammel seng eller en gammel stol som opslagstavle. Fjedrene og rammen rundt om er ganske dekorative i sig selv, så selv om du ikke hænger meget op på din nye opslagstavle, vil den i sig selv tilføre dit rum noget karakter.

Brug et gammelt vindue

Foto: Dreamy Whites

Du kan lave opslagstavler af det meste, og har du et gammelt vindue ude i garagen, kan det også bruges. Sæt det som her over dit skrivebord, eller hæng det op på væggen, og brug så glasruderne som baggrund for små sedler, ophæng eller pynt - du sætter det nemmest fast ved at bruge elefantsnot.

Se endnu flere tavleidéer: Få styr på familiens planer med en dekorativ opslagstavle

Sæt det i ramme

Foto: Elyse Interiors

Hvis du har et par gamle eller nye rammer, kan du snildt omdanne dem til sjove opslagstavler, der kan hænge næsten hvor som helst i dit hjem. Fjern glasset fra rammerne og sæt i stedet en tyk bagbeklædning i, hvori du kan sætte ting op med tegnestifter. Du kan også sætte en tilpasset plade i, som er beregnet til at skrive på med tusch og tørres af efter brug.

Besøg byggemarkedet

Foto: William Lyon Homes

Hvis du har et stort rum eller et helt værelse, du kan bruge som kontor, kan du godt tillade dig at lave opslagstavler, der fylder.

En anderledes måde at lave dem på er ved at hænge et par paller op på væggen - når først de hænger der, er de en god base for alverdens sjove ophæng. Du kan sætte billeder, noter, sedler, planter og meget andet op.

Læs mere: Hullede plader er geniale til opbevaring og orden

Gå (næsten) klassisk til værks

Foto: Curate & Display

Selv om der findes en masse gode idéer til sjove opslagstavler, behøver du ikke at gå drastisk til værks for at få en lidt anderledes opslagstavle. Lidt kan også gøre det. Køb en hulplade i træ og mal den hvid. Du kan få skåret den til på mål i de fleste byggemarkeder. Her giver hullerne i træet dig alle muligheder for at sætte ting op, du gerne vil huske, gemme eller glædes over.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Houzz.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

De byggede drømmehuset på bondens mark i Bjerring

Pia og Henrik Lau fik deres drøm opfyldt om at tegne, designe og bygge eget hus fra grunden. De er glade og stolte over drømmehuset på 270 kvm, som er indrettet funktionelt med arvestykker og moderne indretningsløsninger.
Annonce
Annonce
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere
Biler
Bilferien sydpå kan få en langsom start Forbered dig på 110 km vejarbejde inden Hamborg
Vejarbejde præger store dele af Autobahn A7 ned mod Hamborg her til sommer, og det kan give op til seks timer forlænget rejsetid. Tyske ADAC anbefaler i stedet A9, hvis man skal til Norditalien og kører på de mest belastede dage. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her