Annonce
Bolig

Snup 16 praktiske køkken-ideer fra de professionelle kokke

På de fleste restauranter er køkkenindretningen både effektiv og funktionel. Tag nogle af kokkenes bedste tips med hjem.

Har du nogensinde smugkigget ind i en travl restaurants køkken? Det er både en dampende, rygende, klirrende og brummende oplevelse. Faktisk kan det sammenlignes med et produktionsbånd, der spytter hundredevis af retter ud hver dag. Derfor er det essentielt, at køkkenet kan holde til presset. Men hvad er hemmeligheden bag restauranternes professionelle baglokale, og hvordan kan vi implementere nogle af kokkenes bedste tricks i vores eget travle køkken?

Undgå kaos

Køkkenet i en restaurant er typisk indrettet, så adskillige kokke kan arbejde sammen uden at gå i vejen for hinanden. Det er også en vigtig overvejelse at gøre sig i et privat køkken; især hvis I ofte er flere, der laver mad sammen. Det er en fordel at kunne bevæge sig frit mellem de forskellige funktioner i køkkenet for at undgå, at man går ind i hinanden med varme, tunge eller skarpe genstande. Gangbanen bør derfor være mindst 105 cm bred, men har du ekstra plads, er den ideelle bredde 140 cm.

Tip: Indret dit eget køkken, ligesom man gør i restaurationsbranchen, hvor kokkene har én lang bordplade at arbejde ved.

Foto: Maxa Design

Åbn op

For at gøre det nemmere at få fat i de mest brugte ting, er åbne hylder værdsat i enhver restaurants køkken. Fedtede fingre fungerer dårligt med låger og skuffer, og derfor bør du overveje at opbevare de køkkenredskaber, som du bruger allermest derhjemme, på åbne hylder. De er i øvrigt lettere at rengøre end dybe skabe og skuffer, og så har du samtidig dine mest brugte redskaber inden for rækkevidde.

Foto: Anthony Crisafulli Photography

Stå på tæer

Har du nogensinde flyttet et komfur og mødt det rædselsfulde syn, der kan være under? På en restaurant står komfurerne ofte på korte ben, så det er nemt at gøre rent under dem. På den måde kan du nemt fjerne spildte madrester, hvilket også er en idé, der er værd at tage med i dit eget køkken.

Læs også: Sådan vælger du den helt rigtige plade til dit køkkenbord

Foto: modern house architects

Alt i stål

Der er en grund til, at offentlige køkkener er fremstillet i rustfrit stål, så har man nemlig et sted at stille at de varme gryder uden at beskadige bordfladen. Derudover kan du også rulle dej direkte på bordet uden at skulle have en ekstra plade, når du bager. Rustfrit stål er både hygiejnisk og nærmest uopslideligt, men kan også være dyrt. I øvrigt bliver knive sløve, hvis du bruger dem direkte på stålet, så det er stadig bedst at bruge et almindeligt spækbræt. I forhold til rengøring skal du huske at tørre stålet ordentligt af efter brug. Her kan du med fordel bruge et rengøringsmiddel, der er beregnet til rustfrit stål.

Foto: Enigma Interiors

Skru op for det praktiske

En god idé, der er hentet fra det klassiske restaurationskøkken, er den høje vandhane med en lang, fleksibel slange. Vandhanen gør det nemt at vaske tallerkener af, rengøre vasken og fylde vand i store gryder eller skåle.

Foto: Smith & Ragsdale Kitchen Design

Væk med skraldet

I en restaurants køkken er bordpladen ofte udstyret med små huller, der fører ned til en stor skraldespand. På den måde kan madrester hurtigt fejes af banen, uden at man skal åbne et skab eller løfte et låg med beskidte fingre – virkelig smart, hvis du har bordpladsen til det. Det kan også se rigtig fint og stilet ud, som det fremgår af billedet her.

Læs også: Nyt køkken i 2018? Her er årets største køkkenttrends

Foto: Hill Farm Furniture Ltd

Brug et godt spækbræt

Et spækbræt i træ har både en lang levetid og sikrer en god hygiejne. Det er ikke strengt nødvendigt at oliere det, men hvis du gør, så bør du undgå grøntsagsolier, da de kan blive harske over tid. Ikea sælger en god fødevareegnet mineralolie til spækbrætter. Husk også at bruge separate spækbrætter til forskellige formål: Et til kød, et til “ildelugtende” ting som løg, purløg og hvidløg og et til søde sager som jordbær eller chokolade. Du kan eksempelvis markere dem med en farvet cirkel eller et bogstav på siden.

Tip: Skær aldrig råt og tilberedt kød på samme spækbræt, det svækker hygiejnen. Desuden bør et spækbræt, der har været brugt til råt kød, især fjerkræ, straks skrubbes med varmt sæbevand.

Foto: Dura Supreme Cabinetry

Brug en grydehandske i silikone

Hvis du tager fat i en brændende varm gryde med et tyndt viskestykke, beder du nærmest selv om forbrændinger, og mange grydehandsker kan simpelthen ikke stå distancen. Få i stedet fingre i et par silikonehandsker, der går ned til håndleddet. Det er nemlig ikke kun gryden, der er varm: Sprøjtende olier og fedtstoffer, varme dampe og ovnens inderside er lige så problematisk at komme i nærheden af. Handsker med fingre gør samtidig fingerfærdigheden bedre end med luffer, og så kan silikone samtidig holde til temperaturer på op til 260-300 grader.

Tip: Hold aldrig om en varm gryde med en fugtig klud, da varmen hurtigt når igennem den.

Foto: HEJM - Interieurfotografie

Spar penge

Mange køkkenmaskiner i private hjem har plastikdele og mindre kraftfulde motorer, hvilket betyder, at de underpræsterer og ikke holder særligt længe. Hvis du kun laver pasta et par gange om året, så få dig en billig pastamaskine, og brug besparelsen på én rigtig god anden maskine, som du bruger hver eneste dag. Tag et smut forbi den nærmeste butik, der forhandler køkkenmaskiner, eller se dig omkring på forskellige auktioner, der specialiserer sig i brugte køkkenredskaber og maskiner.

Læs også: Træt af dit hvide køkken? Så let kan du give det ekstra kant

Foto: Kate Mountstephens Architecture+Heritage

Vær effektiv

En restaurants batterie de cuisine er det udvalg af køkkengrej, der fungerer som kokkens artilleri. Effektivitet har en enorm betydning for professionelle kokke, så pander, der kan flyttes fra komfuret til ovnen med varmebestandige håndtag er et must. Højkvalitets-aluminium eller støbejern er her de mest brugte. Kobber får også grønt lys af mange erfarne kokke: Varmen fordeles jævnt og giver nemt slip på madrester under rengøring. Kobber til madlavning er altid udstyret med en foring af rustfrit stål, hvor en kobberskål til at piske æggehvider med ikke er foret. Denne kobberskål tilbyder derfor en større volumen og mere fast skum, der er svær at overpiske. Brug ikke en kobberskål, der ikke er foret, til varme ting.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Houzz.dk

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her