Annonce
Gør det selv

Hvor tit skal bilen serviceres?

SPØRGSMÅL: Jeg ejer en Peugeot 206, der er indregistreret december 2005. Bilen blev købt juli 2005 efter kun 4.000 km demokørsel. Da jeg absolut ikke er videre mekanisk engageret, men ønsker en altid køreklar og driftsikker bil, følger jeg omhyggeligt importørens serviceanbefalinger.

Første serviceeftersyn efter 12 måneders brug blev udført januar 2006, da bilen blot havde kørt 8.200 km. Næste eftersyn skulle så udføres senest 12 måneder senere eller ved 20.000 km, afhængigt af, hvad der kom først. Eftersynet blev så klaret i december 2006, da bilen blot havde kørt 14.400 km.



Da jeg i gennemsnit kører mindre end 8.000 km årligt, finder jeg de anbefalede serviceintervaller for kategoriske. Jeg kan samtidig forestille mig, at der findes en del bilejere, som udelukkende har kørselsbehov med "få" km om året, men som gerne vil sikre sig en driftsikker og pålidelig bil samt et korrekt udfyldt servicehæfte.



Var det ikke en idé, om diverse autoimportører fik etableret en ny serviceordning for bilejere, der ikke kører ret meget og derfor ikke har brug for de mange undersøgelser og udskiftninger, som et "normalt" årligt eftersyn kræver? På den måde vil mange sikkert følge serviceanvisningerne mere omhyggeligt, beholde en brugbar og sikker bil samt besidde et korrekt udfyldt servicehæfte til brug i en salgssituation.



Med venlig hilsen



Jan Andersen, Charlottenlund.



SVAR: Langt hen ad vejen er vi enige. Efter vores bedste skøn er et serviceeftersyn på en bil, der kun har kørt 8.200 km, meget lidt påkrævet. Og næste eftersyn, hvor bilen blot havde kørt 14.400 km, lyder næsten som lommetyveri.



I tilfælde som Deres ville vi anbefale et årligt eftersyn i den tid, fabriksgarantien er gældende. Herefter er det jo eget valg, og på trods af, at man måske føler sig "ikke videre mekanisk engageret", har de fleste vel så megen føling med køretøjet og mekanikken, at eventuelle uregelmæssigheder vil blive opfanget og overladt til værkstedet.



Derfor mener vi ikke, at man behøver særlige serviceterminer for folk med et ringe kørselsbehov. Er man usikker, lader man værkstedet løbe de væsentligste ting igennem en gang om året, får evt. skiftet olie og får bremsesystemet adskilt, renset og smurt. Så kan man jo få et lidt grundigere eftersyn en gang hvert andet år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kvalitet koster
Jeg har en Passat 2,0 TDi årgang 2006. Som mine tidligere biler Skoda Octavia og senere Passat 1,9 TDi årgang 2004 skal den køre med en speciel long life-olie for at klare de lange serviceintervaller.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her