Luksusbiler

Italiensk sportsvogn med Lotus-inspiration

Dallara, som også leverer chassiset til Kevin Magnussens Haas Formel 1-racer, er klar med gadebil.

Dallara Stradale, er designet af en tidligere chefdesigner fra Pininfarina. Foto: Dallara

Vil du have bilnyheder, anmeldelser og guider på en nem og hurtig måde?
Bestil JP Bilers nyhedsbrev, som kommer hver onsdag kl. 15.00. Tilmelding her.

Teknik hentet fra motorsportens ypperste hylder pakket ind i nærmest klassisk italiensk sportsvognsdesign. Det er nogle af hovedingredienserne bag den nye Stradale sportsvogn, som den det italienske firma Dallara nu er på vej med.

Kenderne vil vide, at Dallara er karrosseribygger i en række sportsserier og også står bag chassiset i den Haas VF-17 Formel 1-racer, som Kevin Magnussen kører i.

Stradale, der bygges i 600 eksemplarer, er skabt efter de samme letvægtsprincipper, som Colin Chapman praktiserede ved Lotus, hvilket betyder, at den 855 kg lette Stradale med sine 400 hk har et forhold, der hedder to hk per kg og kan skydes afsted som en raket. Den klarer 0-100 km/t. på 3,45 sekunder og har en topfart på mere end 280 km/t. Motoren under det elegante karrosseri er en firecylindret 2,3 liters Ford Ecoboost-motor, som er optimeret med bl.a. en større turbolader og specialudviklet motorstyring.

Det er nok også muligheden for at suse afsted i et nærmest legendarisk stykke italiensk mekanik, som har fået de første 100 kunder til at lægge et depositum på 50.000 euro for bilen, der vil starte fra 155.000 euro uden danske afgifter. De omfatter bl.a. den tidligere Formel 1-kører Jean Alesi og angiveligt Fiat-topchefen Sergio Marchionne.

Med bilen og Dallara følger også et stykke industrihistorie. Firmaet blev nemlig grundlagt for 45 år siden af den italienske luftfartsingeniør og forretningsmand Giampaolo Dallara, som ville stå på egne ben efter at have arbejdet hos Ferrari, Maserati og Lamborghini, hvor han i 1966 var faderen bag Lamborghini Miura. Siden da har drømmen været at skabe en gaderacer med netop Colin Chapmans Lotus-biler som forbillede, mens firmaet sideløbende slog sit navn fast inden for motorsport. Drømmen gik i opfyldelse forleden, hvor Stradale blev vist på Giampaolo Dallaras 81 års fødselsdag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Ny DS3 Crossback debuterer som elbil
Den nye DS3 Crossback lanceres fra starten som elbil med en rækkevidde på 300 km. Avanceret udstyr og luksus skal udfordre de etablerede mærker. 
Se flere
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Ny DS3 Crossback debuterer som elbil
Den nye DS3 Crossback lanceres fra starten som elbil med en rækkevidde på 300 km. Avanceret udstyr og luksus skal udfordre de etablerede mærker. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her