Annonce
Biler

Her er den hurtige og vilde Valkyrie

Aston Martin viser billeder af en næsten færdigdesignet udgave af den kommende hyperbil Valkyrie, der bygges med Formel 1-teknologi og har en V12-motor på mindst 900 hk.

Designet på den ekstreme Aston Martin Valkyrie er nu næsten klar. Modellen, der får mindst 900 hk, kommer i 2019. Fotos: Aston Martin

Appetitten på ekstreme hyperbiler ser ud til at være umættelig. I hvert fald dukker der jævnligt nye, voldsomme modeller op, der ligner noget fra en anden galakse. Det gælder også hos Aston Martin, som nu viser en langt mere færdig version af den vilde Valkyrie, som stod i en konceptudgave på motorshowet i Genève.

Modellen, der bygges med Formel 1-teknologi, ser nu langt mere køreklar ud, ligesom interiøret nu også kan ses på officielle billeder. Det er meget minimalistisk og har ligesom i en Le Mans-racer et rat, der kan flås ud. Valkyrie ventes at komme i både en gade- og baneversion. Men begge bliver ekstreme.

Interiøret er minimalistisk med en central skærm og få kontakter. Rattet tages ud som i en Le Mans-racer.

Motorbestykningen er stadig en 6,5 liters V12-motor fra motorspecialisterne hos Cosworth, som spiller sammen med et batteri i en hybrid-konstruktion, og som vil kaste mindst 900 hk af sig. Det rækker til en acceleration 0-100 km/t. på to sek. i den hurtigste baneversion og en topfart på 322 km/t.

911’er med store overarme

Hyperbilen, der lanceres i 2019, er udviklet sammen med Formel 1-teamet fra Red Bull, som bl.a. har bidraget med konstruktionens aerodynamik og letvægtskonstruktioner.

Formel1-teamet Red Bull er med i udviklingen af Valkyrie. Her arbejdes intenst med letvægt.

Kabinen med plads til to og en glasboble af et tag er trang, og ifølge Aston Martin bliver fører og passager nærmest opslugt af den. For at udnytte den beskedne plads mest muligt, er al instrumentering samlet på en central skærm i det superflade OLED-materiale. Rattet kan afmonteres som i en Le Mans-racer for at lette ind- og udstigningen, som foregår gennem mågevingedøre, som kan åbnes i en vinkel, så de står lodret mod himlen. Udsynet til siderne klares med sidespejle, som er erstattet af kameraer. Det er en teknologi, vi snart også vil se i mere almindelige biler.

Den meget eksotiske bil vil kun blive produceret i 190 eksemplarer. Prisen på godt 17 mio. kr. uden danske afgifter vil dog også begrænse køberskaren, selv om der bestemt er kunder til biler i de helt høje luftlag. McLaren er på vej med hyperbilen, BP23, som har over 1.000 hk, mens Bugatti har lanceret den nye Chiron med 1.500 hk.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her