Annonce
Biler

JP i Beijing: Dette er Kinas vildeste, dyreste og grimmeste bil

Karlmann King ligner et kørende Stealth-bombefly og er da også bygget til at vinde den daglige krig i den vilde kinesiske trafik.

Et bæst af en seks meter lang og 2,5 meter høj SUV med matsorte stålplader på kryds og tværs som på et Stealth-bombefly. Det er IAT Karlmann King. Foto: Christian Schacht

Beijing

Beijing er proppet med busser, personbiler og taxier, og de dytter nærmest konstant. Men på trods af det intense hornbrug virker folk i køretøjerne og dem, det går ud over, reelt ikke sure. Ingen vifter med langemand, råber eller banker hinanden, selv om ikke mange overholder selv de mest simple færdselsregler. En ting står dog klart. De store biler har forkørselsret, og en stor Mercedes S-klasse har ret let spil i den kinesiske hovedstad, for de fleste øvrige trafikanter føjer sig.

I Kina er det et stort marked for voldsomme SUV-modeller, men Karlmann King er den hidtil største af slagsen. Foto: Christian Schacht
Det vil de sikkert også gøre, hvis de ser den største og dyreste bil fra biludstillingen i Beijing: Den 6 meter lange og 2,5 meter høje Karlmann King, der ligner køretøjet, som vil vinde over alle andre i trafikken. Et stort stål-monster, der ligner noget fra en science fiction film.

Bilen, der i stil minder om en amerikansk Stealth-bomber med dens krydsende metalplader lakeret i matsort og med sine enorme hjul og militærlook, får alle de øvrige modeller på showet til at virke små og fjollede. Karlmann stjal da også en stor del af opmærksomheden fra Lamborghini, der stod placeret på nabostanden.

Bag rattet er der en dunkel stemning af militærkøretøj tilsat alcantara, træ og guldindlæg. Foto: Christian Schacht
Under præsentationen af militærkøretøjet betonede firmaet bag, kinesiske IAT, at der ligger tysk teknik i bilen, derfor har man også placeret et lille diskret tysk flag på nummerpladen, mens Karlmann-navnet henviser til kong Karlmann, der regerede fra år 876-880.

Prisen er mindst ligeså vanvittig: 1,6 mio. dollars. Men så er der også en 8,6-liters V10-motor, lader folkene på standen os forstå. Der skulle være 360 hk at gøre godt med, og det er formentligt ikke en hestekraft for meget, når vogntøjet af bygget af klassisk stål.

De vil til gengæld ikke fortælle, om bilen rent faktisk er pansret, eller den bare ser sådan ud.

Køretøjet er baseret på undervognen fra en Ford F-450, der i Kina bliver brugt til mange forskellige køretøjer, bl.a. ekstra lange limousiner.

Der er planer om at bygge 10 biler i alt, men der går mindst et år, før Karlmann King er klar til produktion.

Lige så barsk Karlmann er udvendigt, ligeså indbydende vil den være indenfor. I første omgang minder cockpittet dog mere om en pansret mandskabsvogn, så mørk og dunkel virker den. Her hjælper alcantara på sæderne, træ og guldlakerede afviserblink ikke meget.

Selvfølgelig er der karaokeanlæg, champagnebar og pels på gulvet. Foto: Christian Schacht
Bag ruden, der adskiller chaufføren fra bagsæderne, er der til gengæld en luksuslounge til to personer. Her finder man en fladskærm, der strækker sig over hele bilens bredde, under fødderne er der en pels fra et afrikansk vilddyr, uden at IAT kommer det nærmere og i loftet hundredevis af led-lamper, som simulerer en stjernehimmel, tydeligvis inspireret af Rolls-Royce.

Dertil kommer indbygget bar med forgyldte champagneflaske, tallerkner af fineste kinesiske porcelæn og bløde læderstole. Selvfølgelig er der også karaokeanlæg med 20 højtalere og discolys.

Personalet på standen fortæller i øvrigt, at der er interesserede kunder fra hele verden, og man endda overvejer produktion i Tyskland. 

IAT er en stor ingeniørvirksomhed på disse kanter, med 1.500 ansatte, der plejer at arbejde som konsulenter og underleverandører til kinesiske virksomheder.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Nyheder og kopier
Verdensnyheder og kinesiske copy/paste-kopier holder i kø, når der inviteres til international biludstilling i Kina. Se bare seneste i Beijing.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her