Annonce
Biler

JP i Beijing: Kinesisk smugkig på ny kæmpe-VW

Volkswagen satser massivt i Kina og viser en næsten færdig Touareg på det enorme bilshow i Beijing.

T-Prime Concept GTE er en konceptbil, der netop er vist på biludstillingen i Beijing. Den viser, hvordan en helt ny Touareg i store træk kommer til at se ud. Fotos: Christian Schacht

BEIJING

Kina er det største marked for Volkswagen, og kineserne er ligeså vilde med SUV- og de lidt mindre crossovere som europæerne. Derfor har Volkswagen netop vist en forsmag på næste års helt nye VW Touareg på biludstillingen i Beijing, hvor synet af en Volkswagen er mere almindeligt end en kineser på en cykel.

Under navnet T-Prime Concept GTE er der tale om et meget konkret indblik i den nye Touareg, der vokser betragteligt, så den nu strækker sig over mere end fem meter, mens den samtidig bliver lavere og bredere end i dag. En kraftigt hældende taglinje bidrager til et mere sporty look.

Interiøret er uden almindelige knapper og vil bestå af to enorme farveskærme på 12- og 15 tommer, fortæller VW. Foto: Volkswagen
Fronten er næsten et kapitel for sig, for den virker bombastisk som den kinesiske mur med markante tværgående ripper i krom og udstrakt brug af LED-lys - bl.a. i kofangeren genkender vi den karakteristiske C-formede lygte fra VW’s el- og plug-in modeller. Det er en klar henvisning til konceptbilens teknik, der er af plug-in-typen, her med en 252 hk benzinmotor på 2,0 liter og en elektromotor, der yder 100 kw.

I alt er der 381 hk at gøre godt med, og det skulle række til en topfart på 224 km/t., mens en sprint fra 0-100 km/t. kan overstås på kun seks sekunder. Den meget teoretiske forbrugsangivelse, der gælder alle plug-in-biler er her på 37 km/l, mens det er mere interessant, at rækkevidden på ren el er på 50 km og altså dermed matcher den markant lettere VW Passat GTE, der netop er lanceret herhjemme.

Showbilen her i Beijing er aflåst, men vi sneg os alligevel til et kig ind i bilen, og det er spændende sager. Volkswagen lover nemlig et helt nyt betjeningskoncept, der består af to enorme farveskærme på hhv. 12 og 15 tommer og en ny måde at installere skærme på skulle få mennesket i centrum, lover man. Hvordan det fungerer, må en senere test afsløre, men det er i hvert fald slut med klassiske trykknapper i fremtidens Touareg. 

Showbilen har kun to separate bagsæder, men det er sikkert, at vi kan forvente tre siddepladser med mulighed for at vælge to ekstra sæder, så der i alt er syv sæder.

Den nye Touareg vokser markant i længde og bredde og kommer med ny plug-in teknologi.
T-Prime Concept GTE har firehjulstræk og otte-trins automatgearkasse, der er integreret med bilens elektromotor.

Volkswagen vil endnu ikke sige noget om, hvornår vi helt præcist kan forvente, at den nye Touareg lander på markedet, men tyske medier forventer en lancering i slutningen af 2017.

Fremtidens Touareg er konstrueret på en helt ny platform, som den deler med de nye Audi Q7 og Bentley Bentayga, men også en ny Porsche Cayenne. Dermed kan vi forvente, at Touareg vil holde vægten nede i stil med den nye Audi Q7.

Tyske Auto Bild har et bud på det endelige motorprogram, som i den nuværende model er tyndet gevaldigt ud og i dag kun består af en tre-liters diesel. Bilbladet forventer fortsat en sekscylindret diesel, formentlig med 270 hk, derudover en sekscylindret benziner med omkring 330 hk og selvfølgelig plug-in hybriden som i konceptbilen.  Samtidig spekuleres der også i, at der kan komme firecylindrede motorer.

Den kommende Touareg kommer til at sidde på toppen af et VW-program med i alt fem SUV/crossovermodeller, der er under udvikling og som vi allerede har set den nye Tiguan som en del af. Alene næste år kommer der to helt nye crossovere.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Nyheder og kopier
Verdensnyheder og kinesiske copy/paste-kopier holder i kø, når der inviteres til international biludstilling i Kina. Se bare seneste i Beijing.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere
Viaplays første 100 pct. danske originalserie er ufrivilligt blevet meget aktuel
”Friheden”, der har premiere 24. oktober, er Viaplays første 100 pct. danske originalserie. Den følger et tilsyneladende almindeligt ægtepar i Hvidovre-bydelen Friheden. Midt i ægteskabskrisen bliver de opsøgt af deres fortid som professionelle svindlere og overtales til at udføre ét sidste kup. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her