Annonce
Biler

Stor forvirring om regler

Der er ikke megen EU-harmonisering over færdselsreglerne i Europa, som er vidt forskellige.

Glem alt om lette sandaler, hvis du kører bilen ned gennem Tyskland, for det er forbudt. Foto: Colourbox

Du kan ikke forvente, at færdselsreglerne ude i Europa er de samme som i Danmark. Her får du en række eksempler på færdselsregler, der er markant anderledes end de danske.

Promillegrænserne er yderst varierende i Europa, og det er en rigtig god idé at orientere sig om reglerne for kørsel med alkohol i blodet, inden du nyder en øl til maden og herefter kører afsted.

I Italien er promillegrænserne eksempelvis som i Danmark, lige bortset fra, hvis det er under tre år siden, at du fik kørekort – så er promillegrænsen nemlig 0,0.

Der er flere andre lande, hvor reglerne generelt er strammere for uerfarne bilister, der kun har haft kørekort i kort tid.

Glem sandalerne

I Tyskland må man ikke have løstsiddende fodtøj som fører af et køretøj. Derfor bør man ikke køre i sandaler eller lignende i Tyskland.

Nu vi er ved beklædning, så blev det sidste år lovpligtigt at medbringe mindst én refleksvest i bilen i Tyskland, og samme regler gælder i en lang række andre europæiske lande, herunder Frankrig, Østrig, Italien og Belgien.

Her gælder det dog, at der skal være veste til såvel passagererne som chaufføren.

»Vi anbefaler, at så snart man bevæger sig uden for bilen på såvel lande- som især motorveje, så tager man en refleksvest på, og det gælder både om dagen og naturligvis især om natten. Med en refleksvest på, så øger man synligheden markant for de andre trafikanter,« siger Katrin Müllenbach-Schlimme fra den tyske bilistorganisation ADAC’s pressesekretariat til Ekstra Bladet.

Nordtysk trafikkaos skaber problemer for danske feriebilister

Som med promillekørsel er hastighedsgrænserne også meget varierende.

I Frankrig gælder der særlige regler for trafikanter, der har haft kørekort i mindre end to år. De skal følge særligt lave hastighedsgrænser, som står oplyst på skiltene langs lande-, motortrafik- og motorvejene.

I såvel Tyskland som Schweiz er der forbud mod brug af navigationsanlæg, der informerer om fartkontroller.

I Schweiz kan man ligefrem blive bedt om at afmontere navigationsanlægget, hvis det har radarkontroladvarsler – også selv om navigationen er fabriksmonteret.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Tip: Slip af med sommerkiloene uden straf
Hvad skal der til, for at det søde liv fra sommerferien ikke sætter sig som permanente ekstra kilo på sidebenene? Det giver to ernærings- og træningseksperter deres råd til her. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her