*

Biler

Sådan får du has....... Hold bilen ren og udsynet i orden

Jævnlig vask holder bilen bedre fri for insekter. Især forruden er vigtig at holde ren.

Vask bilen jævnligt og med masser af vand og sæbe. Giv gerne en behandling med voks. Snavs og insekter har sværere ved at sætte sig på en ren bil.

En ren bil gør det sværere for insekter og snavs at sætte sig fast, og du kan selv gøre en forskel med jævnlig vask.

Vigtigere end lakken er dog udsynet gennem forruden.

»Det er vigtigt at holde ruderne rene hele tiden. Ellers risikerer man på et tidspunkt en grød af insekter, som kan gøre det svært at se ud ad forruden,« siger Jørgen Jørgensen, teknisk rådgiver hos FDM.

Så her skal du ekstra i bund med rengøringen. I modsætning til lakken kan en grydesvamp godt bruges mod fluer på ruderne, som har hærdet glas. Men overdriv ikke.

Der findes en lettere metode. Sonax lavede i sidste årti en række undersøgelser, som viste, at sprinklervæske med sprit, som ellers er godt i vinterhalvåret til at frostsikre, havde en negativ effekt om sommeren. Insekter består nemlig af bl.a. æggehvidestoffer. Og når der sprøjtes sprinklervæske med sprit ud på dem, opløses de til et klister og klæber ekstra meget til forruden. Her har Sonax et sæbeagtig koncentrat med en kalkopløsende virkning, der skal blandes med almindeligt postevand. Koncentrat til 25 liter koster små 70 kr.

Regelmæssig vask holder også ruderne rene.

»Vask bilen jævnligt i en bilvask, og giv den så engang imellem en tur med en blød børste og masser af vand,« siger Jørgen Jørgensen.

Det er netop vigtigt at få en pæn del vand med.

Sådan får du has på fluerne

Du kan så give bilen en gang voks, her er flere muligheder på markedet, der typisk spænder fra omkring 100 kr. og tre-fire gange så meget. Husk, at du typisk skal efterbehandle efter to-tre måneder.

En lakforsegling, hvor bilen får et ekstra lag klar lak, er det ultimative forsvar. Den købes hos specialister til omkring 3.500 kr. og holder 18 måneder, hvor bilen skal have en efterbehandling til et par tusinde kr. Spørg lokalt.

Hvis du selv vokser bilen ind, og din lak er mat, kan du evt. bruge en lakrens til at komme i bund før voksbehandlingen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her