Annonce
Biler

Gensyn med en gammel ven

Opel GT var egentlig bare tænkt som en se hvad vi kan-bil fra det dengang helt nye Opel Design Center. Men alle jublede over prototypen, så bilen blev sat i produktion og er i dag en af de store samlerbiler.

Opel Aero GT stod udstillet i Forum i København i 1969 eller 1970. Dengang vakte den masser af opsigt, og forleden var den en af stjernerne, da Opel fejrede 50-årsfødselsdag for firmaets eget designcenter. Foto: Flemming Haslund, Malene Raith og Opel

Jeg er helt med på, at det er længe siden. Faktisk er det tæt på at være så længe siden, at det kunne være lyv. Men det er det ikke.

Forum i København. 1969. Eller måske var det 1970. Lige dér er jeg lidt i tvivl. Stor, stor biludstilling. Min far tog mig med ind på dette besøg i himlen. Nye biler over det hele. Alle de store mærker.

Det var der, Fiat delte et særligt klistermærke ud med sætningen »Jeg er Fiat-fan, hva’ fan er du?« Det var frækt. Men bedst husker jeg den tomatrødorange bil på Opels stand. En konceptbil, eller prototype, som vi sagde dengang. Opel Aero GT.

Fra min udkigspost på Nordfyn havde jeg allerede fået øje på produktionsbilen Opel GT. Den lange, slikkede sportsvogn fra det tyske mærke. Den mindede vel mest af alt om en lille Chevrolet Corvette – lang front, kort kabine trukket helt tilbage. Kun plads til to. Tænk, hvis de to nu var mig og så Anette oppe på første række i klassen?

GT var drømmen

Og så var der vist noget med, at en Opel GT antagelig var en Kadett indenunder. Det passede i hvert fald med den store motor, 1,9’eren med 90 hk. Det var den, vi kendte fra den lynskudte Kadett Rallye med matsort motorhjelm og 1900-motor. Og når det nu var en Kadett indenunder, var det måske forklaringen på, at GT var til at betale – i hvert fald i forhold til en Porsche 911, en Ford Mustang eller en Jaguar E.

En tegnestue åbnet specielt for os gæster. Over det hele flyder det med Opel GT’er foruden den håndbyggede Opel Aero GT, som aldrig kom i produktion.

Så Opel GT 1900. Den var drømmen, man kunne drømme om at købe. Til forskel fra f.eks. 911, der var en drøm og kun en drøm.

Men ovre i Forum. Dér stod Opel GT så i en åben version. Derfor navnet Aero GT. Den var så speciel og så smuk og havde så brede fælge, at det var svært at forstå. Den brændte sig så fast i mit drengede bilhjerte, at jeg husker den lige så tydeligt i dag, 45 år senere. Opel Aero GT i tomatrødorange og med brede, brede varme dæk.

En perlerække af klassikere

50 år med eget design

Ten Years After – det vil sige 45 Years After – 45 år senere. Ikke Forum i København. Men Opels designcenter i Rüsselsheim.

Sportsrat med målflag lige i centrum. Omdrejningstælleren tænder det gule lys ved 5.500 o/min. og bliver glødende rød ved 6.000 omdrejninger ligeud.

Opel fejrer netop nu, at det er 50 år siden, tyskerne åbnede deres eget egentlige designcenter. Dengang fandtes der kun ét egentligt designcenter i en bilfabriks regi, nemlig hos GM i Detroit. Ellers var formgivning af biler noget, der foregik ude i byen hos de selvstændige som Bertone og Giugiaro i Italien – sidstnævnte var i øvrigt et helt nyt firma dengang. Men Opel så mulighederne i selv at skabe fra bunden. Og næsten over en nat kreerede de eget center hjemme i Rüsselsheim ikke langt fra Frankfurt. Et designcenter, der hurtigt fik 200 ansatte.

Tyskernes inhouse designcenter og endnu mere Special Vehicle Center fik hurtigt en succes. Til biludstillingen i Frankfurt i 1965 viste de konceptbilen Opel GT eller Experimental GT, som den hed den gang. Wow! Dengang havde ingen næppe hørt ordet showstopper – men det var, hvad denne slanke topersoners coupé fra Opel var.

Bilernes grå guld stiger i værdi

Ikke nogen billig bil

Så meget showstopper, at Opels ledelse sagde go! til at starte en produktion af bilen så fræk som Corvette, med så lang front som en Jaguar E og til en pris som – nåeh, egentlig billig var den jo ikke, men slet ikke dyr som en Porsche 911. Og resten er jo historie. 100.000 Opel GT’er blev bygget – 30.000 til os i Europa, 70.000 til USA. I dag er modellen samlerbil på begge sider af Atlanten.

Så til ære for os jubilæumsgæster er der i dag bygget et helt ”Vintage Design Center” op her på fabrikken i Rüsselsheim. Her bare flyder det med Opel GT’er. Lige der står den første af de første. Derovre står en produktionsbil. Og ovre til højre – der står fløjteme en komplet bil i ler.

En klassiker med sjæl

GT’s far var også med

Og der, tilbagelænet i en hvilestol sidder Opel GT’s far, designeren Erhard Schnell. I egen person. Ikke helt ung længere. Måske lidt langsom i bevægelserne. Men han, Schnell, er manden, der tegnede de hurtigste Opeler nogensinde. Først GT, dernæst den omtrent glemte GT2 og siden den smukke Calibra.

Erhard Schnell – det officielle billede af Opel GT’s far.
Han må være den rette til at få styr på Aero GT i København. Om det var 1969 eller ’70? Og om fælgene virkelig var 6” brede? Bare han nu kan huske netop Aero GT, tænker jeg, lige før jeg hilser på manden. Hans svar fjerner al tvivl.

»Aero GT – jamen, den holder lige herhenne! Skal vi ikke gå derover?«

»Der blev håndlavet to Aero GT dengang – en blå og denne her,« fortæller Schnell. »Jeg ved ikke hvilken, der var i København.«

Men det gør jeg. Når man én gang i sit liv har set en bil i netop denne tomatrødorange lakering, glemmer man den ikke.

»Jamen, så var det altså netop denne bil, De så på udstillingen!«

Erhard Schnell
  • Født i 1929
  • Studerede oprindeligt kommerciel kunst
  • 1962: Bliver tilknyttet Opel Design Center som studieassistent
  • 1964: Bliver leder af Advanced Design Studio
  • 1964: Designer Opel GT konceptbil
  • 1967: Gør konceptbilen klar til produktion
  • 1975: Designer konceptbilen GT2
  • 1989: Designer Opel Calibra

»Hvorfor den ikke kom i produktion? Ja, den direkte tekniske forklaring er, at chassiset ikke var stift nok. Men det problem kunne jo have været løst. Egentlig var det jo så ligetil, at vi havde lagt en lille produktion ud af huset – der var jo flere firmaer, der lavede åbne udgaver af lukkede biler dengang. Men når det kom til stykket, var markedet jo nok alligevel ikke klar,« konkluderer Herr Schnell.

»De nævnte fælgene lige før,« fortsætter Schnell. »Ja, der er jo en historie, for de fine, sorte fælge er faktisk specialfremstillede – så langt gik vi med den åbne GT. Om de er 6” brede? Måske.«

Men om det nu var i 1969 eller 1970, jeg oplevede den tomatrødorange bil for første gang – det fik vi ikke opklaret denne gang; faktisk var det Schnell, der spurgte, hvilket år det nu var.

PS. Senere på eftermiddagen sætter jeg mig til ære for fotografen ved Aero GT’s venstre forhjul. I samme øjeblik kommer Schnell forbi:

»How do you feel sitting so close to the car,« spørger han.

»Oh, Thank you, great,« var det, jeg lige kunne finde på. Men efter lidt omtanke; det, som jeg skulle have sagt, var jo: »Like a re-union with a long lost friend!« Det var jo det, jeg skulle have sagt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Insignia i friluftsdress
Firmabilen Opel Insignia skifter personlighed, når den er udstyret som Country Tourer med stor frihøjde, offroad-outfit og en dieselmotor på 210 hk.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her