Annonce
Biler

Bilkunderne overser garantiens betydning

Ifølge FDM tænker alt for få over betydningen af garanti, inden det er for sent. Køber du ny bil, kræver det lidt omtanke, hvis ikke du vil risikere at stå uden dækning.

Alt for mange bilkøbere er ligeglade med garantien på deres nye bil, mener FDM. I virkeligheden er der stor forskel på garantiers længde og kvaliteten af dem. Foto: Jens Dresling

Kia har haft succes med at tilbyde markedets længste garanti, og selv om det måske mest var et markedsføringstrick, så har det givet masser af medieomtale.

Garanti
Stor forskel
  • Generelt set har de asiatiske mærker den bedste garanti med Kia og Hyundai i toppen og de japanske på 3 år.
  • De europæiske mærker giver generelt kun 2 år, med Dacia, Jaguar og Renault Laguna som undtagelse på 3 år.

Men historien om Kia er en enlig svale i historierne om garanti, og Hyundai har ikke haft helt samme mediesucces, selvom deres garanti i fem år uden km-begrænsning er genial for kunder, der kører meget.

Garanti er bare dødkedeligt og ikke noget mange ofrer en tanke, før det er for sent, og regningen skal betales.

»Hvis du spørger mig, så betyder garantien alt for lidt i kundernes bevidsthed. Det opfattes som kedeligt, og garanti er helt nede på en 6. plads over vigtige parametre ved et bilkøb, ifølge bilkøberne,« siger Per Alkestrup, der er afdelingschef i FDM’s rådgivningscenter.

Garanti er ikke bare garanti

Garanti er i øvrigt ikke bare garanti. Sælgerne er lovmæssigt tvunget til at give to års garanti, men selvom de ikke kan kræve, at bilen skal serviceres på egne værksteder, så skal bilen serviceres efter fabrikkens forskrifter. Er der brug for reparation, så skal de dog foregå på mærkeværksted. I garantibestemmelserne er der ofte masser af tillæg og undtagelser, ligesom længden af garanti er forskellig.

»Det, man som kunde, skal være opmærksom på i garantibetingelserne, er blandt andet om fabriksmonteret ekstraudstyr er inkluderet. Det er det ikke altid, selvom det sad i bilen, da du modtog den. Desuden skal man være opmærksom på, hvad der betegnes som sliddele – de er ikke dækket af garanti. Nærlæs betingelserne grundigt, inden du skriver under,« siger Per Alkestrup.

Lakken bobler

Når bilen er købt, er det ikke ensbetydende med, at man kan læne sig tilbage og overlade alt til værkstedet.

Hvis en defekt skal repareres på garanti, skal du reklamere over fejlen inden garantiens udløb, og gør det gerne på skrift. Fejlen behøver ikke nødvendigvis udføres inden udløb. Det kan være en særdeles god ide at gennemgå bilen grundigt inden garantien udløber evt. med hjælp fra Applus eller FDM.

Den grundige gennemgang gælder både mekanisk og kosmetisk på lakken, der ikke helt sjældent kan få skavanker som zinkopkog, der ses som små bobler – typisk på dørene.

Nye biler ruster

Bagklappen og dørene ruster på en del biler, og det skal rettes inden lakgarantien udløber, da gennemtæring kun gælder indefrakommende rust, og ikke hvis en liste har gnavet hul i lakken.

»Nogle mærker tilbyder forlængelse af garanti og servicekontrakter. Også her skal man være vågen, da nogle aftaler er så billige, at det ikke kan betale sig at lade være, mens andre er alt for dyre,« siger Per Alkestrup.

Det er altså ikke helt nemt med den garanti. På den anden side er det ikke sjovt at betale ti-tusindvis af kroner på en reparation, som ville være dækket af garanti, hvis du havde valgt et andet mærke.

For alle mærker gælder det, at bilen skal serviceres efter fabrikkens forskrifter og i rette tid.

Dokumentation

Det kan de store frie mekanikerkæder godt håndtere, men forvent større krav til dokumentation og mindre chance for reparationer med rabat (kulance) efter garantiens udløb. En del mærker har vejhjælp inkluderet og forlænger den efter garantien, hvis du servicerer bilen på mærkeværksted.

Selvforskyldte skader dækkes ikke – for eksempel hvis du ikke tjekker olien, og motoren havarerer.

Eller hvis du ignorerer rensningslampen for partikelfiltret, og det stopper helt til.

De fleste mærker har krav om gratis rusteftersyn – sørg for at overholde dem og få stemplerne i servicebogen.

Kun rust indefra

Rustgarantien gælder kun for indefrakommende skader. Ikke hvis et stenslag ikke bliver lappet, og rusten breder sig.

De to første år af garantien er der oftest ikke kilometerbegrænsning på, men der er et stort antal dele, der betegnes som sliddele, hvor dæk og bremser er de mest indlysende - de dækkes ikke.

Generelt set har de asiatiske mærker den bedste garanti med Kia og Hyundai i toppen og de japanske på 3 år.

De europæiske mærker giver generelt kun 2 år, med Dacia, Jaguar og Renault Laguna som undtagelse på 3 år.

Sådan er garantien på nye biler

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her